Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottonde Kapitel - Niende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 VAN H OE
65
udenlandske Tyranners Undergang«. Derefter bod han Trompeteren
blæse en Fanfare for at udæske Udfordrerne til Kamp.
Den kæmpestore Front-de-Boeuf, iført en sort Rustning, var den
første, der traadte i Skranken. Begge Riddere brød Lanserne paa rette
Maade, men Front-de-Boeuf, som ved Sammenstødet tabte den ene
Stigbøjle, erklæredes for overvunden.
I den Fremmedes tredje Dyst med Philip de Malvoisin var han
ligeledes heldig, idet han traf bemeldte Baron med saadan Styrke paa H
jelmen, at dennes Baand brast, og Malvoisin, der kun slåp for at falde
derved, at han tabte Hjelmen, blev ligesom sine Kampfæller erklæret
for overvunden.
I den fjerde Kamp med de Grantmesnil stejlede dennes Ilest, der
var ung og fyrig, saa at Rytterens Sigte blev forstyrret, men den
Fremmede vilde ikke benytte den Fordel, Tilfældet havde givet ham;
han løftede sin Lanse, red forbi sin Modstander uden at røre ham,
vendte med sin Hest og red igen tilbage til den anden Ende af
Kamppladsen, hvorfra han ved en Herold tilbød sin Modstander en ny Dyst.
Dette Tilbud afslog de Grantmesnil, idet han erklærede sig overvunden
ved sin Modstanders Artighed.
Ralph de Vipont sluttede Listen paa den Fremmedes Triumfer, idet
han blev kastet til Jorden med saadan Kraft, at Blodet strømmede ham
ud af Næse og Mund, og han blev baaren bevidstløs bort fra
Kamppladsen.
Tusinders Bifaldsraab tiljublede den enstemmige Kendelse af Prinsen
og Marchallerne, hvorved Dagens Pris tilkendtes den arveløse Ridder.
NIENDE KAPITEL.
Kampmarchallerne var de første, der bragte Sejrherren deres
Lykønskninger, og samtidig bad de ham lade sin Hjelm aftage eller i al Fald
slaa Visiret op, inden de førte ham hen, for at han kunde modtage
Prisen for Dagens Turnering af Prins Johans Haand. Med al ridderlig Høf
lighed afslog den arveløse Ridder deres Anmodning, idet han erklærede,
at han af Grunde, som han havde meddelt Herolderne, da han traadte
i Skranken, for Øjeblikket ikke kunde lade sit Ansigt se. Marchallerne
var fuldkomment tilfredsstillede ved dette Svar, thi blandt de talrige og
forunderlige Løfter, hvorved Ridderne i hine Tider plejede at binde sig,
var der ingen almindeligere end de, hvorved de forpligtede sig til at
forblive ukendte i en vis Tid eller indtil de havde udført en eller anden
særlig Bedrift. Marchallerne trængte derfor ikke videre ind paa den
arveløse Ridders Hemmelighed, men meddelte Prins Johan, at
Sejrherren ønskede at forblive ukendt, og bad om Tilladelse til at føre ham
Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
