Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 VAN H OE
77
Zions Genopførelse; men lige saa fuldt tør jeg haabe med disse mine
jordiske Øjne at se det nye Tempels Mure og Tinder, som at se en
Kristen, selv den allerbedste Kristen, betale sin Gæld til en Jøde, naar ikke
Angsten for Dommer og Slutter tvinger ham dertil.«
Med disse Ord begyndte han igen at gaa misfornøjet op og ned ad
Gulvet.
Mørket faldt nu paa, og en jødisk Tjener traadte ind i Stuen og satte
paa Bordet to Sølvlamper, fyldte med vellugtende Olie; derefter satte et
andet israelitisk Tyende de kostbareste Vine og de mest udsøgte
Forfriskninger paa et lille Ibentræs Bord, indlagt med Sølv; thi inde i deres Huse
nægtede Jøderne sig ingen kostbar Luksus. Samtidig lod Tjeneren Isak
vide, at en Nazaræer (saaledes kaldte de de kristne, naar de samtalede
indbyrdes) ønskede at tale med ham. Den, der vilde leve af Handel,
maatte altid være rede til at tale med enhver, som attraaede at gøre
Forretninger med ham. Isak satte straks urørt paa Bordet det Bæger
græsk Vin, som han lige havde løftet til sine Læber, og idet han i Hast
sagde til sin Datter: »Bebekka, tag dit Slør for,« gav han Befaling til,
at den fremmede skulde indlades.
Ligesom Bebekka havde ladet et Slør af Sølvflor, der naaede hende
til Fødderne, falde ned over sine skønne Ansigtstræk, gik Døren op, og
Gurth traadte ind, indsvøbt i sin normanniske Kappes vide Folder. Hans
Udseende var snarere skikket til at vække Mistanke end til at gøre noget
gunstigt Indtryk, tilmed da han i Stedet for at tage sin Hue af trak den
endnu længere ned over sin Pande.
»Er du Jøden Isak fra York?« sagde Gurth paa Angelsachsisk.
»Det er jeg,« svarede Isak i det samme Sprog, thi den Handel, han
drev, havde gjort ham fortrolig med alle de Tuiigemaal, som taltes i
England; »og hvem er du?«
»Det vedkommer ikke dig,« svarede Gurth.
»Lige saa meget, som mit Navn vedkommer dig,« svarede Isak; »thi
hvorledes kan jeg uden at kende dit Navn gøre Forretninger med dig?«
»Saare let,« svarede Gurth; »thi da jeg skal betale Penge, maa jeg
vide, at jeg leverer dem til den rette; men du, som skal modtage dem,
vil vistnok ikke bryde dig stort om, ved hvem de leveres dig.«
»Naa, saa du er kommen for at betale Penge?« sagde Jøden.
»Hellige Fader Abraham! det forandrer vort Forhold til hinanden. Og fra
hvem bringer du dem?«
»Fra den arveløse Bidder,« sagde Gurth, »Sejrherren i denne Dags
Turnering. Det er Betalingen for den Rustning, han paa din Anbefaling
har faaet af Kirjath Jairam fra Leicester. Hesten er sat ind i din Stald;
jeg ønsker at vide, hvilken Sum jeg skal betale for Rustningen.«
»Ja,« sagde Jøden, »men din Herre har vundet prægtige Gangere og
kostbare Rustninger med sin stærke Lanse og kraftige Haand — han er
en god ung Mand — Jøden vil tage dem i Betaling og give ham tilbage,
hvad der bliver tilovers.«
»Min Herre har allerede skilt sig af med dem,« sagde Gurth.
»Ak, det var Uret af ham,« sagde Jøden, »det var taabeligt. Ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
