Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sekstende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
119
fra mig at nære Mistanke til en saa hellig Mand om, at I i nogen Maade
skulde handle imod Gæstfrihedens Pligter, men ikke desto mindre
vil jeg være eder hojlig forbunden, 0111 I vil følge denne østerlandske
Skik.«
»For at berolige eders ufornødne Betænkeligheder, Hr. Ridder, vil
jeg for en Gangs Skyld afvige fra min Regel,« svarede Eremiten. Og da
der i hine Tider ingen Gafler var, jog han straks Fingrene ned i det
indre af Postejen.
Da Isen først var brudt, syntes Gæsten og Værten at kappes 0111,
hvem der kunde vise den bedste Appetit, og skønt den første
sandsynligvis havde fastet længst, overgik Eremiten ham dog ubetinget.
»Hellige Klærk,« sagde Ridderen, da hans Hunger var stillet, »jeg
tør vædde min gode Hest derhenne imod en Dukat, at den brave
Skovfoged, hvem vi skylder Vildtet, ogsaa har ladet en Stob Vin eller en
Kande Kanarisekt eller en anden saadan Ubetydelighed staa her for at
gøre denne herlige Postej Følge. Det er jo vistnok en Ting, som er
ganske uværdig til at fæstne sig i en saa streng Eneboers Erindring, men
jeg tænker, at om I endnu en Gang saa efter i Kælderen derhenne, saa
vilde I finde, at jeg har Ret i min Formodning.«
Eremiten svarede med et Grin, og idet han atter gik hen til
Lemmen , trak han en Læderflaske frem, der kunde rumme omtrent seks
Potter. Han fremtog ogsaa to store Bægere, der var lavede af
Uroksehorn og beslaaede med Sølv. Da han paa denne Maade havde sørget
for en god Drik til at skylle Aftensmaden ned, syntes han at mene, at
yderligere Ophævelser og Betænkeligheder fra hans Side var ufornødne,
og idet han fyldte begge Bægrene og paa angelsachsisk Vis sagde: »Waes
hael, Ridder Drivert!« tømte han sit i en Slurk.
»Drink hael, hellige Klærk af Copmanhurst!« svarede Krigeren og
gjorde sin Vært Besked i et lignende bredfyldt Bæger.
»Hellige Klærk,« sagde den fremmede, efter at det første Bæger
saaledes var skyllet ned, »jeg kan ikke lade være at undres over, at en
Mand, der har saadanne Muskler og Sener som du, og som derhos viser
saadanne Gaver som Bordfælle, kan faa i Sinde at skjule sig i denne
Udørk. Efter mit Skøn er du bedre skikket til at værge en Borg, spise
kraftig Spise og drikke stærke Drikke end til at leve her af Bælgfrugter
og Vand eller af Skovfogdens milde Gaver. Var jeg som du, vilde jeg
skaffe mig baade Tidsfordriv og rigelig Føde af Kongens Dyr. Der er
mangen en god Flok i disse Skove, og en Buk, der gaar til St. Dunstans
Kapellan, vil aldrig blive savnet.«
»Ridder Drivert,« svarede Kiærken, »det er farlige Ord, og jeg beder
dig, lad slig Tale fare. Jeg er en Eremit, som er Kongen og Loven tro,
og ødelagde jeg min Herres og Konges Vildt, vilde jeg være sikker paa
Fangehullet, ja, om min Kutte ikke reddede mig, vilde jeg staa Fare for
at blive hængt.«
»Ikke des mindre, var jeg som du,« sagde Ridderen, »saa vilde jeg
gaa ud i Maaneskinnet, naar Skovfogderne og Skovløberne laa i deres
lune Seng, og alt imellem, medens jeg sagde min Bøn vilde jeg lade en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
