Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
127
ges i Almindelighed at respektere deres Landsmænds Personer og
Ejendom.
Medens de Rejsende drog afsted, opskræmmedes de ved gentagne
Raab om Hjælp, og da de red hen til det Sted, hvorfra Raabene kom,
overraskedes de ved at linde en Bærestol paa Jorden, og ved Siden af
den en ung Kvinde i rig jødisk Dragt, medens en gammel Mand, hvis
gule Hue vidnede om, at han hørte til samme Folk, gik op og ned med
Fagter, der røbede den dybeste Fortvivlelse, og vred sine Hænder, som
om han var bleven ramt af en forfærdelig Ulykke.
Paa Athelstanes og Cedrics Forespørgsler kunde den gamle Jøde i
nogen Tid kun svare ved at paakalde Beskyttelse af alle det gamle
Testamentes Patriarker, den ene efter den anden, mod Ismaels Sønner,
der kom for at nedslaa dem aldeles med Sværdodden. Da Isafcfra York
(thi det var vor gamle Ven) begyndte at komme sig af sin Dødsangst,
kunde han endelig forklare, at han i Ashby havde lejet en Bedækning
af seks Mand samt Muldyr til at bære en syg Vens Bærestol. Disse Folk
havde paataget sig at eskortere ham til Doncaster. Hertil var de komne
uden at forulempes; men da de af en Skovhugger havde faaet
Underretning om, at en stærk Bande af fredløse laa paa Lur i Skoven foran
dem, havde Isaks lejede Følge ikke blot taget Flugten, men havde ogsaa
medtaget de Muldyr, der bar Bærestolen, og ladet Jøden og hans Datter
blive tilbage uden Midler enten til at værge sig eller til at vende om,
for at plyndres og sandsynligvis myrdes af Stimændene, som de
ventede hvert Øjeblik vilde styrte over dem. »Vil I, tapre Herrer,« tilføjede
Isak i en saare ydmyg Tone, »ikke tillade de stakkels Jøder at rejse
under eders Beskyttelse? Jeg sværger ved Lovens Tavler, at aldrig er
nogen Velgerning bleven vist noget Israels Barn siden vort Fangenskabs
Dage, for hvilken der vil blive vist større Taknemlighed,«
»Hund af en Jøde!« sagde Athelstane, hvis Hukommelse var af den
smaalige Slags, der gemmer paa Ubetydeligheder at alle Arter, men
navnlig ubetydelige Fornærmelser, »husker du ikke, hvorledes du
trodsede os paa Turnérpladsen? Kæmp eller fly, eller kom overens med de
fredløse, som du selv vil, men forlang hverken Hjælp eller Selskab af
os, og i Fald de kun plyndrer Mennesker som dig, der plyndrer
Alverden , saa vil jeg for mit Vedkommende holde dem for skikkelige
Folk.«
Cedric sluttede sig ikke til sin Rejsefælles strenge Forslag. »Vi vil,«
sagde han, »gøre bedre i at overlade dem to Mænd af vort Følge og to
Heste til at følge dem tilbage til den nærmeste Landsby. Det vil ikke
formindske vor Styrke synderlig, og med eders gode Sværd, ædle
Athelstane, og de Folks Hjælp, som vi beholder tilbage, vil det være en let
Sag for os at byde en Snes af disse Landløbere Spidsen.«
Rowena, der blev noget ængstelig, da hnn hørte tale om, at der var
fredløse i større Antal i Nærheden af dem, støttede ivrig sin
Formynders Forslag; men pludselig rettede Rebekka sig op fra sin modfaldne
Stilling, banede sig Vej gennem Følget til den angelsachsiske Dames
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
