Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
walter scott
»For mig maa han gerne være den lede Satan,« sagde Gurth, »saa
kan vi dog ikke blive værre farne ved at vente, til han kommer tilbage.
Hører han med til Banden, saa maa han allerede have gjort Anskrig
hos den, og saa kan det kun lidet nytte enten at slaas eller at flygte.
Desuden har jeg for ikke længe siden erfaret, at Bøvere just ikke er de
værste Mænd i Verden, man kan have at bestille med.«
Efter nogle Minuters Forløb kom Fribonden tilbage.
»Min Ven Gurth,« sagde han, »jeg har færdedes mellem Folkene
derhenne og erfaret, hvem de hører til, og hvorhen de skal. Der er
efter mit Skøn ingen Bimelighed for, at de vil øve nogen ligefrem Vold
imod deres Fanger. For tre Mænd vilde det være den rene Galskab at
angribe dem i dette Øjeblik; thi de er gode Krigsmænd og har derfor
udstillet Vagter for at gøre Anskrig, naar nogen nærmer sig. Men jeg
haaber snart, jeg kan samle en saadan Styrke, at jeg trods alle deres
Forsigtighedsregler kan byde dem Trods. I er begge to Tjenere og,
efter hvad mig tykkes, tro Tjenere hos Cedric den Angelsachser, ham,
der kæmper for Englændernes Bet. Der skal ikke fattes ham engelske
Arme til at hjælpe ham i hans Nød. Følg derfor med mig, til jeg faar
samlet mere Hjælp.«
Med disse Ord gik han gennem Skoven med hastige Skridt, fulgt af
Narren og Svinehyrden. Det laa ikke for Wamba at vandre længe i
Tavshed.
»Mig tykkes,« sagde han, idet han saa paa det Bælte og det
Jagthorn, som han endnu bar i Haanden, »at jeg saa det Pileskud, som
vandt denne smukke Pris, og det var nok paa denne Side Jul.«
»Og jeg,« sagde Gurth, »turde gøre min Saligheds Ed paa, at jeg
har hørt den gode Fribondes Stemme, som vandt den, ikke blot ved
Dagens Lys, men ogsaa ved Nattetid, og at Maanen ikke er bleven tre
Dage ældre, siden jeg hørte den.«
»I gode Venner,« svarede Bonden, »hvem eller hvad jeg er, har for
Øjeblikket ikke stort at sige; om jeg befrier eders Herre, vil I have
Aarsag til at holde mig for den bedste Ven, i nogensinde i eders Liv
har havt. Og om jeg er kendt under det ene eller det andet Navn
om jeg kan spænde en Bue ligesaa godt eller bedre end en Kvæghyrde
— og om jeg har Lyst til at vandre rundt i Solskin eller Maaneskin,
det er noget, som ikke vedkommer eder, og som I derfor heller ikke
behøver at bryde eder om.«
»Vore Hoveder er i Løvens Gab,« hviskede Wamba til Gurth; »vi
maa se, hvordan vi kan faa dem ud.«
»Tys — ti stille,* sagde Gurth. »Krænk ham ikke ved dine
Narrestreger, saa haaber jeg sikkert, at alt vil gaa vel.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
