Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
walter scott
lige Længde, Skoene havde i denne Periode, og Spidserne paa Maurice
de Bracy’s kunde have bejlet til Prisen mellem de eleganteste Kavalerers,
idet de var bøjede opefter og snoede som Vædderhorn.
Han hilste paa Lady Rowena ved at aftage sin Fløjls Baret. Med
den gav lian venlig Damen et Vink om at tage Plads, og da hun
vedblev at staa, tog Ridderen Handsken af sin højre Haand og traadte frem
for at føre hende til en Stol. Men Rowena afviste med en
Haandbe-vægelse den tilbudte Artighed og sagde: »I Fald jeg befinder mig i
Nærværelse af min Fangefoged, Hr. Ridder — og anderledes tillader
Forholdene mig ikke at betragte eder — saa sømmer det sig bedst for
Fangen at blive staaende, til hun erfarer sin Dom.«
»Ak, skønne Rowena,« svarede de Bracy, »I staar over for eders
Fange, ikke eders Fangefoged, og det er af eders skønne Øjne, at de
Bracy maa modtage den Dom, som I daarligen venter af ham.«
»Jeg kender eder ikke, Hr. Ridder,« sagde Damen og rettede sig i
Vejret med al den krænkede Adels og Skønheds Stolthed , »jeg kender
eder ikke —- og den uforskammede Fortrolighed, hvormed I taler til
mig i en Trubadurs Sprog, afgiver intet Forsvar for en Røvers
Volds-gerning.«
»Dig selv, fagre Pige,« svarede de Bracy i sin tidligere Tone —
»dine egne Yndigheder maa alt tilskrives, hvad jeg har syndet imod
den Agtelse, der skyldes hende, hvem jeg har kaaret til mit Hjertes
Dronning og mine Øjnes Ledestjerne.«
»Jeg siger eder atter, Hr. Ridder, jeg kender eder ikke, og ingen
Mand, der bærer Kæde og Sporer, burde saaledes trænge sig ind paa
en værgeløs Dame.«
»At jeg er eder ubekendt,« svarede de Bracy, »er visselig min
Ulykke; men lad mig dog haabe, at de Bracy’s Navn ikke altid har
været unævnt, naar Minnesangere eller Herolder har prist ridderlige
Bedrifter enten for Skrankerne eller paa Valpladsen.«
»Saa overlad din Pris til Herolder og Minnesangere, Hr. Ridder,«
svarede Rowena, »den passer bedre for deres Mund end for din; og sig
mig, hvem af dem der vil berette enten i Sang eller i Turnérbogen din
mindeværdige Sejr fra i Nat — en Sejr vunden over en gammel Mand,
fulgt af nogle frygtsomme Livegne, og Udbyttet af den, en ulykkelig
Pige, der imod sin Vilje er slæbt til en Røvers Borg?«
»I er uretfærdig, Lady Rowena,« sagde Ridderen, idet han noget
forvirret bed sig i Læberne og talte i en Tone, der faldt ham
naturligere end det kunstlede Galanteri, han fra Begyndelsen havde lagt an
paa at vise; »I, der selv er fri for Lidenskab, I kan ikke undskylde en
andens vanvittige Kærlighed, om den end er fremkaldt ved eders
Skønhed.«
»Jeg beder eder, Hr. Ridder,« sagde Rowena, »at lade et Sprog
fare, der bruges saa almindelig af omvandrende Minnesangere, at det
ikke passer for Ridderes og Adelsmænds Mund. Visselig, I nøder mig
til at sætte mig ned, siden I indlader eder paa slige Hverdagstalemaader,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
