Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Treogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Walter scott
naturlig troede, at hun kunde vinde hans Gunst ved at tilfredsstille hans
Rovbegærlighed.
»Tag dem, gode Ven,« sagde hun, »og vær for Guds Skyld
barmhjertig imod mig og min gamle Fader! Disse Smykker er kostbare,
men de er dog kun lidet værd i Sammenligning med, hvad han vilde
give for at opnaa, at vi flk Lov til fri og uskadte at gaa ud af denne
Borg.«
»Palæstinas skønne Blomst,« svarede den Fredløse, »disse Perler
er østexiandske, men de kan ikke i Hvidhed maale sig med eders
Tænder; Diamanterne er glimrende, men de blegner i Sammenligning med
eders Øjne; og lige siden jeg har givet mig ind paa denne vilde Bane,
har jeg gjort det Løfte, at jeg vilde foretrække Skønhed for Bigdom.«
»Gør ikke saadan Uret imod dig selv,« sagde Bebekka; »tag
Løsepenge, og vis Barmhjertighed! Guld vil kunne købe dig Adspredelser
— at mishandle os kunde kun bringe dig Samvittighedsnag. Min Fader
vil redebon tilfredsstille dine dristigste Ønsker, og om du vil handle
klogt, saa kan du med det Bytte, du vinder fra os, købe din Genoptagelse
i det borgerlige Samfund — vinde Tilgivelse for forbigangne Synder og
fritages for den Nødvendighed at begaa nye.«
»Det er vel talt,« svarede den Fredløse paa Fransk, da han
sandsynligvis fandt det vanskeligt at fortsætte paa Angelsachsisk en Samtale,
som Bebekka havde begyndt i dette Sprog; »men vid, skønne Lilje fra
Bacas Dal, at din Fader allerede er i Hænderne paa en mægtig
Alkymist, der forstaar at forvandle selv de rustne Stænger paa en
Fængsels-rist til Guld og Sølv. Den ærværdige Isak befinder sig i en
Destiller-kolbe, i hvilken man vil uddestillere af ham alt, hvad han har kært,
uden nogen Bistand af mine Begæringer eller dine Bønner. Dine
Løsepenge maa betales med Kærlighed og Skønhed, og i ingen anden Mont
vil jeg modtage dem.«
»Du er ingen Fredløs,« sagde Bebekka i det samme Sprog, hvori
han tiltalte hende; »ingen Fredløs vilde have afslaaet slige Tilbud.
Ingen Fredløs i dette Land bruger det Sprog, hvori du har talt. Du
elingen Fredløs, men en Normanner — Normanner, ædel maaske af Byrd.
O, vær det ogsaa i dine Handlinger, og aflæg denne forfærdelige
Volds-maske.«
»Og du, der kan gætte saa rigtig,« sagde Brian de Bois-Guilbert,
idet han lod Kappen falde fra sit Ansigt, »er ingen ægte Israels Datter,
men i alt undtagen Ungdom og Skønhed en Heks fra Endor. Nej, jeg
er ingen Fredløs, skønne Sarons Bose. Og jeg er en Mand, der vil være
mere villig til at behænge din Hals og dine Arme med Perler og
Diamanter, der kan klæde dem saa godt, end til at berøve dig disse
Prydelser.«
»Hvad andet vil du have af mig end min Bigdom?« sagde Rebekka.
»Vi kan ikke staa i noget Forhold til hinanden; I er en Kristen —jeg
er en Jødinde. Vort Ægteskab vilde stride baade imod Kirkens og imod
Synagogens Love.«
>Ja, det vilde det visselig,« svarede Tempelherren leende; »gift med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
