Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivan hof
169
»Pax vobisciim,« gentog Narren, »jeg er en ringe Tjener af den
hellige Franciscus, der, da jeg rejste gennem disse tætte Skove, er
falden i Hænderne paa Rovere, som der staar i Skriften, quidam viator
incidit in latrones, hvilke Rovere har sendt mig ind i denne Borg" for
at udføre mit præstelige Kald overfor tvende Personer, der er dømte
til Døden af eders hæderlige Retfærdighed.«
»Ganske rigtigt,« svarede Front-de-Boeuf, »og kan du, hellige Fader,
sige mig Tallet paa disse Røvere?«
»Tapre Ridder,« svarede Narren, »nomen illis legio, deres Navn er
Legio.«
»Sig mig med tydelige og rene Ord, hvor mange de er, eller, Præst,
din Kutte og dit Reb vil daarlig beskærme dig.«
»Ak,« sagde den formentlige Munk, »cor meum eructavit, det vil
sige, jeg var nær ved at forgaa af Angst! Men jeg bilder mig ind, at de,
naar man regner Borgere og Bønder med, kan være mindst
femhundrede Mand.«
»Hvad!« sagde Tempelherren, der i dette Øjeblik traadte ind i
Hallen, »sværmer Hvepsene saa tæt her? Det er paa Tide at tage denne
onde Yngel af Dage.« Idet han derpaa trak Front-de-Boeuf til Side,
sagde han: »Kender du den Præst?«
»Han er en fremmed fra et fjernt Kloster,« sagde Front-de-Boeuf,
»jeg kender ham ikke.«
»Saa betro ham ikke mundtlig din Hensigt,« svarede Tempelherren.
»Lad ham bringe en skriftlig Befaling til de Bracy’s Kompagni af
Friknægte om ufortøvet at ile deres Herre til Hjælp. Tillad imidlertid
Skaldepanden, for at han ikke skal faa Mistanke om noget, at gaa frit
rundt for at røgte det Hverv at berede disse angelsachsiske Svin til
Slagtehuset.«
»Lad saa være,« sagde Front-de-Boeuf. Og han gav straks en Tjener
Befaling til at føre Wamba til det Gemak, hvor Cedric og Athelstane
holdtes fangne.
Cedrics Hidsighed var snarere bleven større end mindre ved hans
Fangenskab. Han gik fra den ene Ende af Hallen til den anden med
en Holdning som en Mand, der gaar frem for at angribe en Fjende eller
for at storme en Breche i en belejret Fæstning; stundom raabte han
op til sig selv, stundom talte han til Athelstane, der med stor Ro
ventede paa Enden af dette Æventyr.
»Pax vobiscum /« sagde Narren, da han traadte ind i Gemakket, »St.
Dunstans og alle andre Helgeners Velsignelse være over og med eder.«
»Træd kun frit ind,« svarede Cedric til den formentlige Munk, »i
hvad Hensigt er du kommen hid?«
»For at byde eder at berede eder paa Døden,« svarede Narren.
»Det er umuligt,« svarede Cedric studsende. »Frække og onde som
de er, vover de dog ikke at øve slig aabenlys og vilkaarlig Grusomhed.«
»Ak,« sagde Narren, »at ville holde dem i Tømme med
menneskekærlige Følelser vilde være det samme som at ville standse en løbsk
Hest med en Tøjle af Silketraad. Betænk derfor, ædle Cedric. og I
Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
