Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVANHOe
171
?Jeg skulde lade dig blive i mit Sted!« sagde Cedric, forbavset over
dette Forslag; »men de vilde jo hænge dig, stakkels Fyr.«
»Lad dem gore, som de har Lov til,« sagde Wamba; »jeg tror
sikkert — det være sagt uden Forklejnelse for eders Byrd — at Witless’s
Søn kan hænge i en Kæde med ligesaa megen Værdighed, som Kæden
hang paa hans Stamfader Raadmanden.«
»Nu vel, Wamba,« svarede Cedric, »paa én Betingelse vil jeg gaa
ind paa din Begæring, nemlig at du vil bytte Klæder med den ædle
Athelstane i Stedet for med mig.«
»Nej, ved St. Dunstan,« svarede Wamba, »det vilde der være liden
Rimelighed i. God Grund kan der være til, at Witless’s Søn lider Døden
for at frelse Hereward’s Søn; men liden Visdom var der i, at han døde
til bedste for en Mand, hvis Forfædre var fremmede for hans.«
»Usle Træl,« sagde Cedric, »Athelstanes Forfædre var Konger i
England.«
»For mig maa de have været hvad som helst,« svarede Wamba;
»men min Hals sidder for lige paa mine Skuldre til, at jeg vilde have
den vredet om for deres Skyld; derfor, min gode Herre, modtag enten
selv mit Tilbud, eller tillad, at jeg forlader dette Fængsel ligesaa fri,
som jeg er kommen.«
»Lad det gamle Træ visne,« vedblev Cedric, »naar blot Skovens
stolte Haab bevares. Frels den ædle Athelstane, min trofaste Wamba;
det er en Pligt for hver Mand, der har angelsachsisk Blod i sine Aarer.
Du og jeg vil sammen trodse de skændige Voldsmænds skummende
Raseri, medens han fri og frank vækker vore Landsmænds Aand, saa
at de hævner os.«
»Nej, ikke saaledes, Fader Cedric,« sagde Athelstane og greb hans
Haand — thi naar han vaktes til Tanke og Handling, var hans
Gerninger og Følelser ikke upassende for hans høje Herkomst. »Ikke
saaledes,« vedblev han; »jeg vilde hellere blive i denne Hal en Uge uden
anden Spise end Fangens knappe Brød og anden Drikke end Fangens
Maal Vand, end jeg vilde benytte den Lejlighed til at slippe bort, som
Trællens gode Hjertelag har skaffet hans Herre.«
»I kaldes kloge Mænd, I Herrer,« sagde Narren, »og jeg en forrykt
Nar; men, Onkel Cedric og Fætter Athelstane, Narren skal afgøre denne
Strid for eder og spare eder den Ulejlighed at sige hinanden flere
Artigheder. Jeg er Hanses Hoppe, der ikke vil lade sig ride af nogen anden
end Hans selv. Jeg er kommen for at frelse min Herre, og vil han ikke
gaa ind derpaa, saa dermed basta — saa har jeg ikke andet at gøre end
at gaa hjem igen. En Tjeneste kan ikke kastes fra Haand til Haand
som en Fjerbolt. Jeg vil ikke lade mig hænge for nogen Mand undtagen
min egen fødte Herre.«
»Gaa saa, ædle Cedric,« sagde Athelstane; »forsøm ikke denne
Lejlighed. Eders Nærværelse uden for Borgen kan maaske opmuntre
Venner til vor Befrielse — det, at I bliver her, vilde bringe os alle i
Ødelæggelse.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
