Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
173
»Jeg er noget tunghør,« sagde Cedric paa godt angelsachsisk og
mumlede samtidig ved sig selv: »Pokker komme efter Narren med
samt hans Pax vobiscum ! Jeg har mistet mit Kastespyd ved første
Kast.«
Det var imidlertid i hine Dage ikke noget usædvanligt, at en Præst
var døv paa sit latinske Øre, og det vidste den Person, som nu tiltalte
Cedric, meget godt.
»Jeg beder eder, ærværdige Fader,« svarede hun i sit eget Sprog,
»at I af Kærlighed til eders Næste vil være saa god at bringe en saaret
Fange i denne Borg Beligionens Trost og vise ham og os saadan
Deltagelse, som eders hellige Kald byder eder. Aldrig skal nogen god
Gerning have baadet eders Kloster saa meget.«
»Datter,« svarede Cedric højlig forlegen, »mit Ophold i denne Borg
vil være for kort til, at jeg kan udøve mit Kalds Pligter. Jeg maa nu
af Sted — Liv og Død afhænger af min Hurtighed.«
»Jeg beder eder dog,« svarede den bønfaldende Kvinde, »ved det
Løfte, I har aflagt, ikke at nægte dem, der er i Vaande og Fare, eders
Raad og Bistand.«
»Gid Fanden fare bort med mig og lade mig blive i Ifrin hos Odins
og Thors Sjæle!« svarede Cedric ærgerlig og vilde sandsynligvis være
vedbleven i samme Tone, der stred saa højlig imod hans Munkerolle,
naar ikke Samtalen var bleven afbrudt af Urfried, det gamle
Fruentimmer fra Taarnkammeret.
Hvad for noget, min smukke,« sagde hun til den anden Kvinde,
> er det den Maade, hvorpaa du lønner den Godhed, som tdlod dig al
forlade dit Fangekammer hist oppe? Nøder du den ærværdige Mand
til at bruge anstødelig Tale for at fri sig for en Jødindes Overhæng?«
»En Jødinde!« sagde Cedric, idet han benyttede sig af denne
Op-lysnig til at slippe for videre Afbrydelse. »Lad mig komme forbi
Kvinde! Stands mig ikke, eller det skal gaa dig ilde. Jeg kommer lige
fra Udøvelsen af mit hellige Kald og vil sky al Besmittelse.«
»Kom denne Vej, Fader,« sagde den gamle Kvinde, »du er en
Fremmed her i Borgen og kan ikke komme ud af den uden en Vejviser.
Kom hid, thi jeg vil tale med dig. Og du, Datter af en forbandet Race,
gaa hen til den syge Mands Kammer og plej ham, til jeg kommer
tilbage; og en Ulykke skal times dig, om du igen forlader det uden min
Tilladelse.«
Bebekka gik. Hendes inderlige Bønner havde formaaet Urfried til
at lade hende forlade Taarnet, og Urfried havde benyttet hendes Tjeneste,
hvor hun saare gerne vilde yde den, nemlig ved den saarede Ivanhoes
Leje. Med ei skarpt Blik for deres farlige Stilling og rede til al benytte
sig af et hvert Middel til deres Frelse, som tilbøa sig, havde Bebekka
knyttet noget Haab til Nærværelsen al’ en Munk, om hvis Ankomst til
denne ugudelige Borg hun havde faaet Underretning af Urfried. Hun
passede derfor den formentlige Munk op, da han kom tilbage, for at
tiltale ham og vække hans Deltagelse for Fangerne; men hvor ringe
Held hun havde dermed, har Læseren nys erfaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
