Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
175
ned i den saa syndig, som jeg har levet her. Men Vin maa give mig
Kraft til at fortælle min gyselige Historie.« Hun skænkede et Bæger
og drak det med frygtelig Begærlighed, som om det var hende om at
gore at tømme Bægeret til den sidste Draabe. »Det bedøver,« sagde
hun og saa op, da hun var færdig med at drikke, »men det opmuntrer
ikke. Drik med, Fader, om I vil kunne hore min Fortælling uden at
segne om paa Gulvet.« Cedric vilde helst have været fri for at deltage
i det uhyggelige Drikkelag med hende, men det Tegn, hun gjorde til
ham, udtrykte Utaalmodighed og Fortvivlelse. Han opfyldte hendes
Begæring og drak hende til i et stort Bæger Vin ; derpaa gav hun sig til
at fortælle sin Historie, som om hans Føjelighed havde beroliget hende
»Jeg er ikke,« sagde hun, »født som den Stakkel, du nu ser for dig,
Fader. Jeg var fri, lykkelig, æret, agtet og elsket. Nu er jeg en
Trælkvinde, elendig og vanæret — en Bold for mine Herrers Lidenskaber,
saa længe jeg endnu var smuk — en Genstand for deres Foragt, Haan
og Had, siden jeg har mistet min Skønhed. Undrer det dig, Fader, at
jeg hader Menneskeslægten og frem for alt det Folk, der er Skyld i
denne Forandring? Kan den rynkede, affældige Heks, der staar for dig,
og hvis Harme maa give sig Luft i afmægtige Forbandelser, glemme, at
hun en Gang var Datter af den ædle Than af Torquilstone, for hvis
rynkede Pande tusinde Vasaller skælvede?«
»Du Torquil Wolfgangers Datter!« sagde Cedric og traadte et Skridt
tilbage; »du — du — Datter af den ædle Angelsachser, min Faders
Ven og Vaabenfælle!«
»Din Faders Ven!« gentog Urfried; »saa er det Cedric den
Angelsachser, der staar for mig, thi den ædle Hereward af Rotherwood havde
kun én Søn, hvis Navn er vel kendt blandt hans Landsmænd Men
naar du er Cedric af Rotherwood, hvorfor er du da iført denne
Munkedragt? — Har ogsaa du opgivet Haabet om at frelse dit Fædreland og
søgt Tilflugt imod Vold og Undertrykkelse i Klosterets Skygge?
»Det er lige meget, hvem jeg er,« sagde Cedric; »bliv ved,
ulykkelige Kvinde, med din Fortælling om Gru og Brøde! Brøde maa der
være — det er endog en Brøde, at du lever for at fortælle derom.«
»Det er der — det er der,« svarede den elendige Kvinde, »svar,
mørk, fordømmelig Brøde — Brøde, der hviler som et Blylod paa mit
Bryst — Brøde, som al Skærsild hisset ikke kan rense mig for. Ja, at
jeg i disse Haller, plettede med min Faders og mine Brødres ædle og
rene Blod — at jeg i disse Haller har levet som deres Morders Bolerske,
paa en Gang som hans Slavinde og som den, der tog Del i hans vilde
Lystighed, det maatte gøre hvert et Aandedræt, jeg drog af Livsluften,
til en Brøde og en Forbandelse.«
»Elendige Kvinde!« udbrød Cedric. »Og medens din Faders Venner
— medens et hvert ægte angelsachsisk Hjerte, idet det bad et Requiem
for hans og hans tapre Sonners Sjæle, ikke i deres Bønner glemte den
myrdede Ulrica — medens alle sørgede over og ærede den døde, har
du levet for at fortjene vort Had og vor Forbandelse — levet i
Samkvem med den Tyran, som myrdede dine nærmeste og kæreste — som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
