Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
177
Spøgelsetræk — haanet og fornærmet der, hvor jeg en Gang blev
adlydt, og tvungen til at indskrænke min Hævn, der en Gang havde saa
vidt Spillerum, til et misfornøjet Tyendes smaa Ondskaber eller en
afmægtig gammel Kællings tomme og upaaagtede Forbandelser —
fordømt til fra mit ensomme Taarn at høre Tumlen ved de Drikkelag, i
hvilke jeg fordum deltog, eller Skrig og Jamren af nye Ofre for deres
Vold.«
»Ulriea,« sagde Cedric, »hvorledes vovede du med et Hjerte, som
jeg er bange for, endnu sorger lige saa meget over, at du er gaaet Glip
af Lonnen for dine Forbrydelser, som over de Handlinger, hvorved du
vandt denne Løn — hvorledes vovede du med dette Sind at henvende
dig til en Mand, som bærer denne Dragt?«
»Vend dig dog ikke fra mig, du Vredens strenge Profet,« udbrød hun,
»men sig mig, om du kan, hvormed disse nye og forfærdelige Følelser,
der trænger sig ind paa min Ensomhed, skal ende.«
»Jeg byder dig at angre,« sagde Cedric. »Sog at bede og angre,
og maaske kan du endnu finde Naade! Men jeg kan ikke, jeg vil ikke
blive hos dig længere.«
»Bliv blot et Øjeblik!« sagde Ulrica ; »forlad mig ikke nu, du Søn
af min Faders Ven. Tror du, at dit Liv vilde være langt, i Fald
Front-de-Boeuf fandt Cedric den Angelsachser i sin Borg i en saadan
Forklædning? Allerede har hans Øje været fæstet paa dig, som en Falk stirrer
paa sit Bytte.«
Ivanhoe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
