Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Seksogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
255
Den stakkels Bonde, en Angelsachser af Fødsel, blev slæbt frem for
Skranken, skælvende for den Straf, han mulig kunde have paadraget
sig ved den Brøde, at han havde ladet sin Lamhed helbrede af en
jødisk Kvinde. Fuldstændig helbredet var han visselig ikke, thi han
støttede sig paa et Par Krykker, da han gik frem for at aflægge sit Vidnesbyrd.
Saare nødig og under mange Taarer aflagde han dette; men han
indrømmede, at han for to Aar siden, da han boede i York, pludselig var
bleven angreben af en smertelig Sygdom, medens han i sit Haandværk
som Snedker arbejdede for den rige Jøde Isak, og at han havde været
ude af Stand til at røre sig af sin Seng, førend de efter Rebekkas
Anvisning anvendte Lægemidler og navnlig en varmende, krydret lugtende
Balsam til en vis Grad havde gengivet ham Brugen af hans Lemmer.
Desuden, sagde han, havde hun givet ham en Krukke af denne kostelige
Salve og ydermere skænket ham et Pengestykke, for at han kunde drage
hjem til sin Faders Hus i Nærheden af Templestowe. »Og med eders
naadige Velærværdigheds Tilladelse,« sagde Manden, »jeg kan ikke tro,
at Jomfruen mente mig det ondt derved, skønt hun har det Uheld at
være en Jødepige; thi selv medens jeg brugte hendes Lægemiddel, sagde
jeg mit Pater og mit Credo, og det virkede aldrig en Smule mindre godt
derfor.«
»Ti stille, Træl,« sagde Stormesteren, »og gaa din Vej! Det ligner
slige uvidende Kreaturer som dig at give eder af med djævelske Kure
og at ofre Syndens Sønner eders Arbejde. Jeg siger dig, den Onde kan
paalægge Sygdomme blot for at fjerne dem og saaledes bringe en
eller anden djævelsk Lægedom i Anseelse. Har du den Salve, som du
taler om?«
Idet Bonden med rystende Haand famlede paa sit Bryst, fremtog
han en lille Æske med nogle hebraiske Bogstaver paa Laaget, hvilket
for største Delen af de tilstedeværende var et sikkert Bevis paa, at
Djævlen havde ageret Apoteker. Efter at have korset sig tog Beaumanoir
Æsken i sin Haand, og, vel forfaren som han var i de fleste østerlandske
Tungemaal, læste han med Lethed Mottoet paa Laaget: »Løven af Juda
Stamme har sejret.«. »Forunderlige Magt af Satanas,« sagde han, »som
kan forvandle Skriftens Ord til Gudsbespottelse og blande Gift i vor
nødvendige Føde! Er der ingen Læge her, som kan sige os, hvilke
Stoffer denne mystiske Salve bestaar af?«
To Medicinere, som de kaldte sig, den ene en Munk, den anden en
Barber, traadte frem og vedgik, at de ikke kunde sige noget om Stofferne,
undtagen at de lugtede af Myrrha og Kamfer, hvilke de antog for at
være østerlandske Urter. Men med ægte Brødnid til en heldig Udøver
af deres Kunst gav de at forstaa, at siden Lægemidlet oversteg deres
Kundskaber, maatte det nødvendigvis være tilberedt efter en ulovlig og
magisk Apotekerbog, efterdi de selv, skønt de ikke var Besværgere, var
tilfulde inde i enhver Gren af Lægekunsten for saa vidt den kunde
udøves med en kristens gode Tro. Da denne lægevidenskabelige
Undersøgelse var til Ende, bad den angelsachsiske Bonde i al Ydmyghed om
at faa det Lægemiddel tilbage, som han havde fundet saa virksomt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
