Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogtredivte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
wai.ter scott
lighedsgerning mod mig, der ikke vilde blive nægtet den argeste
Forbryder’/«
Higg, Snells Søn, svarede tilsidst: »Jeg er kun en værkbruden Mand,
men at jeg overhovedet kan røre mig og bevæge mine Lemmer, skylder
jeg hendes kærlige Bistand. Jeg vil udføre dit Ærinde,« tilføjede han til
Rebekka, »saa godt, som en Krøbling kan gøre det, og lykkelig vilde
jeg være, om mine Ben var raske nok til at gøre den Ulykke god, som
min Tunge har voldet. Ak! da jeg lovpriste din Godhed imod mig, anede
jeg ikke, at jeg førte dig i Fare.«
»Gud,« sagde Rebekka, »raader for alt. Han kan udløse Juda af
Fangenskabet selv ved det svageste Redskab. Til at røgte hans Ærinde
er Sneglen lige saa sikkert et Sendebud som Falken. Opsøg Isak fra
York — her er noget, hvormed du kan betale Hest og Mand — og lad
ham faa dette Blad. Jeg ved ikke, om den Aand, som fylder mig, er af
Himlen, men fuldt og fast tror jeg, at jeg ikke skal lide denne Død, og
at der vil blive oprejst en Stridsmand for mig. Farvel! Liv og Død
afhænger af din Hast.«
Bonden tog Bladet, der kun indeholdt nogle faa Linjer Hebraisk.
»Jeg vil,« sagde han, »laane min Nabo Buthans gode Hest, og jeg
skal være i York paa saa kort Tid, som Mand og Dyr kan komme
afsted.«
Men det føjede sig saa, at han ikke behøvede at rejse saa langt, thi
et lille Stykke fra Præceptoriels Port mødte han to Ryttere, paa hvis
Dragt og store, gule Huer han kunde se, at de var Jøder; og da han
kom dem nærmere, ogdagede han, at den ene af dem var hans gamle
Arbejdsherre, Isak fra York. Den anden var Rabbi Ben Samuel, og
begge havde nærmet sig saa meget til Præceptoriet, som de vovede, da
de havde hørt, at Stormesteren havde sammenkaldt et Kapitel til at
dømme en Troldkvinde.
Broder Ben Samuel,« sagde Isak, min Sjæl er betagen af Angst, og
jeg ved ikke hvorfor. Denne Beskyldning for Trolddom bruges ofte for
at øve ond Færd imod vort Folk.«
»Vær ved godt Mod, Broder,« sagde Lægen; »du kan forhandle
med Nazaræerne som den, der besidder rigeligt Mammon, og kan
derfor købe Friheden af dem — det behersker disse ugudelige Mænds
vilde Sind, ligesom Salomos Segl sagdes at beherske de onde Aander.
Men hvad er det for en stakkels Stymper, som kommer hid paa sine
Krykker og, efter hvad jeg formoder, attraar en Samtale med mig? Min
Ven,« vedblev Lægen og vendte sig om til Higg, Snells Søn, »jeg
nægter dig ikke min Kunsts Hjælp, men jeg hjælper ikke med en Hvid
dem, der tigger om Almisser paa Landevejen. — Hvad er der, Broder?»
afbrød han sin Tale for at se hen paa Isak, der kun havde kastet et
Blik paa det Blad, Higg rakte ham, og derpaa med en dyb Jamren faldt
ned af sit Muldyr som en døende Mand og laa bevidstløs i et Minut.
Rabbineren steg nu meget bekymret af sit Dyr og greb i Hast til
de Midler, som hans Kunst foreskrev, for at kalde sin Ledsager tilbage
til Bevidstheden. Han havde lige taget en Lancet op af Lommen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
