Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogfyrretyvende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ivanhoe
291
som ved at modtage det Kamppant, jeg nu lægger ved eders
Højærværdigheds Fødder, har forpligtet sig til at gore sin Pligt i Kampen i Dag
for at hævde, at denne jødiske Pige ved Navn Rebekka med Rette har
fortjent den Dom, der er fældet over hende i et Kapitel af denne Zions
Templets højst hellige Orden, og ved hvilken hun er dømt til at dø som
en Troldkvinde — her, siger jeg, staar han for at kæmpe slig Kamp
ridderlig og hæderlig, om det saa maatte stemme med eders ædle og
hellige Vilje.«
»Har han,« sagde Stormesteren, »aflagt Ed paa, at hans Kamp er
retfærdig og hæderlig? Bring Krucifikset og Formularen frem!«
»Hr. Ridder og højærværdige Fader,« svarede Malvoisin hastig,
»vor her tilstedeværende Broder har allerede besvoret Sandheden af
sin Anklage til den gode Ridder Conrad de Mont-Fitchet, og paa anden
Vis bør han ikke tages i Ed, efterdi hans Modstander er en vantro og
ikke kan aflægge nogen Ed.«
Denne Erklæring toges til Alberts store Glæde for fyldestgørende;
thi den snedige Ridder havde forudset, hvor vanskeligt eller rettere
umuligt det vilde være at formaa Brian de Bois-Guilbert til at aflægge
en saadan Ed for Forsamlingen, og havde fundet paa denne Udflugt, for
at han kunde slippe for at gøre det.
Stormesteren godkendte Albert Malvoisins Undskyldning og bød
Herolden træde frem og gøre sin Pligt. Trompeterne skraldede da igen,
og en Herold traadte frem og forkyndte lydt: »Oyez, oyez, oyez! Her
staar den gode Ridder, Hr. Brian de Bois-Guilbert, rede til at træde i
Kamp med enhver fribaaren Ridder, der vil udføre den Kamp, som det
er tilstedt og forundt Jødinden Rebekka at forsøge ved en Stridsmand,
saa som hun ej personlig kan kæmpe; og en saadan Stridsmand tilsiger
den ærværdige og tapre Stormester, som her er til Stede, en god Plads,
lige Deling af Sol og Vind, og hvad andet, der hører til en ærlig Kamp.«
Trompeterne lød atter, og der indtraadte en Dødsstilhed, som varede
i mange Minuter.
»Der møder ingen Ridder for den anklagede,« sagde Stormesteren.
»Gak, Herold, og sig hende, at indtil Skyggerne hælder fra Vest imod
Øst, vil vi vente for at se, om der vil indfinde sig en Stridsmand for
denne ulykkelige Kvinde. Naar Dagen er saa vidt omme, saa maa hun
berede sig paa Døden.«
Herolden meddelte Rebekka Stormesterens Ord, og hun bøjede
ydmygt Hovedet, lagde sine Arme over Kors, og idet hun saa op imod
Himlen, syntes hun at vente den Hjælp fra oven, som hun næppe kunde
haabe fra noget Menneske. Under denne forfærdelige Pavse naaede
Bois-Guilberts Røst hendes Øre — det var kun en Hvisken, men den
opskræmmede hende mere, end Heroldens Henvendelse havde set ud
til at gøre.
»Rebekka,« sagde Tempelherren, »hører du mig?«
»Jeg har ingen Lod i dig, grusomme, haardhjertede Mand,« sagde
den ulykkelige Pige. »Gaa bort! End ikke i denne yderste Vaande kan
du drage mig en Haarsbred fra min Tilflugt — omgiven som jeg er af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
