Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stendalsgaard. 101
faring hjælper En af med. Man kan have
reist noksaa meget paa Jernbaner, og dog, naar
man holder f. Ex. ved Ringsted og det andet Tog
sætter sig i Bevægelse, troer man ved at see ud,
at Ens eget Tog gaaer. Ved Stendalen kan man
ikke gjøre Forskjel imellem, om Jorden er gaaet
ned eller man selv gaaet op. Formedelst denne Bjerg-
fornemmelse, som man har her paa Landets egen-
lige, flade Grund, er det maaskee, at den eneste
Forhøining i Skovens Terrain er kaldt D ovr e h ø i.
Ad en smuk, nhanlagt Vei kom vi ud til
Plantagens vestlige Rand, og her saae jeg da
endelig ud over Ahlheden. Det var en stor
Overraskelse. Tiltrods for Meget, som jeg i den
senere Tid havde hørt, læst og seet, laa dog haard-
nakket fra gammel Tid den Forestilling i« mit
Sind, at Ahlheden var Sand, somme Steder graa,
andre Steder brun eller rød as Jern, men væ-
senlig en Sandslette. Bestridelsen, der efter Carstens
er optaget i Traps Statistik, tilføier vel Lyng,
men maler for Phantasien det mest melancholske,
af alle venlige Aander forladte, øde Landskab.
Velan, hvad jeg saae foran mig, var først en
Kant eller Bordt af Lyng, saa en udstrakt, grøn
Slette, ikke saftigrøn, men snarere lidt bleggrøn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
