Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorning. 129
gemytlig inden fire Vægge, vilde gjøre Skade
offenlig, og et Par Bidrag til Egnens Cultur-
historie, navnlig om, hvorledes en Bondekarl kom
op i høiere Stand, maae strhges ud her. For
dog ikke at synes utaknemlig for, hvad der af et
godt Hjerte blev givet mig ved mine to Besøg,
nævner jeg Mordet i Klode Mølle. Der kom
en Vagabund med en Hund og bad om Natteleie,
og han stod op om Natten og ansaldt Mølleren
og hans Kone, som vare ene hjemme; deres gamle
Karl var kjørt bort. Ester en haard Kamp lykke-
des det ham at stikke Mølleren ihjel, og Alt, hvad
Mølleren i den Anledning sagde baade til ham og
til sin Kone, er trolig opbevaret i en gammel
Vise, hvis Rim undertiden lød igjennem Fortæl-
lingen. Morderen maatte flygte uden at kunne
røre Noget og uden at faae sin Hund med sig,
skjulte sig tre Dage i en Kirke og opholdt sig
senere i en sjern Egn. Derhen kom tilsældigvis
engang den gamle Møllerkarl med Hunden, og da
han saae Hunden springe op ad den Ubekjendte og
kjærtegne ham, raabte den gamle Karl: »Det er
Dig, der slog min Husbond ihjel!« — Den An-
den svarede: »Hvor kan Du sige det, Du var jo
ikke hjemmel« — Saa toge de ham, og han blev
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
