Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 En Hedereife i Viborg-Egnen.
mig, hvordan Aaen, maaskee paa Grund af Lyset,
virkede paa mig. Dens Bredder ere her lave,
med Spor af nogen Uro; Himlen var overtrukken,
et mat Solglimt faldt paa Aan, og det syntes
mig, at den ligesom kastede et dulgt, vildt, ondt
Blik, at den kom som en Hugorm Ud af Lyngen.
" Jeg siger ikke dette som Jndledning til noget Uheld,
som et Varsel. Det var saadan, og det er ikke
første Gang, at disse Egne midt under den store
Ro pludselig have forekommet mig at vise Noget,
der svarer til det stjnlteste Ondt iA Folkenaturen.
Vi kom til Karup, hvor der unægtelig seer
noget ensomt og øde ud —- jeg vilde næsten sige
kjedeligt, fordi Egnen ved første Øiekast synes at
bestaae af lave Bakker, der formløst, hist og her
med tilsyneladende stille, trcege Vandløb mellem
sig, glide over i hinanden. Men ved Engmester
Fedderfens Gaard, som vi kjørte op til, var dog
strax en kjøn, lille Have, og der var hyggeligt indenfor.
Børn idetmindste har man Lov til at rose uden
Indiscretiom der var en rigtig kjpn lille Dreng.
Hr. Feddersen var med Prof. Johnstrup fra
Kjøbenhavn og Capt. Dalgas fra Aarhus kjørt
ud i Heden vesterpaa; men Fruens gjæstfrie Op-
ordring til os om at vente modtog jeg for min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
