Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 En Hedereise i Piborg-Egnen·
mit Eget, det er netop det Forbandede af det;
det er en Grund, som intet andet Menneste har
havt til at reise. Reifte jeg for et »Hus«, for en
Fabrik eller i et diplomatisk Ærinde eller blot fom
Embedsmand, saa vilde jeg føle, at jeg gik i mit
lovlige Kald, min gode Samvittighed og mine
Diceter vilde døde paa Forstyrrelfen af min hus-
lige Ro og paa det Tilfældige, der dog altid kan
ramme En paa en Reise. Nei, jeg reiser, kort
fagt, som Leier.«
»Som Leiet? Vil De leie et Hus, en Gaard,
en Mølle?«
»Vorherre frie migl Jeg har leiet nok.
Jeg er Leiet. Og det er derfor, at jeg reiser.«
»Det forstaaer jeg ikke.«
»Nei, det troer jeg sgu nok! Kunde De for-
staae mig, saa var jeg jo ikke abnorm, udenfor
alle Regler og Erfaringer. Jeg burde kunne for-
staaes af Leiere; men det er heller ikke enhver
Leier, der kan forstaae mig. Jeg er ikke saa hel-
dig som de Familier, der havde leiet og tildels
forudbetalt Leien i det store Hus, der blev byg-
af Betonsten iAbsalonsgade og faldt lidt sammen,
inden det blev færdigt ...«
»Kalder De det Held ?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
