Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sjmp Kro. 167
»Aa, jo.«
»Nei. Har De hørt Omnibussen Nr.2 blcese
— jeg mener Conducteuren? Det er et Men-
neske, hvem Gud har skabt i sin Vrede eller i et
Lune, som jeg virkelig ikke kan forstaae. Han har
lavet sig en Melodi, der er en blodig Haan mod
al Musik, en lang, skrattende Melodi eller Fan-
fare, som han øiensynlig selv er forelsket i, og saa
staaer han paa Trinet, slingrende drukken af For-
elskelse og blæser den med halvlukkede Øinencesten
uafbrudt fra den forrige Jernport til den forrige
Ravelin. Mindst otte Gange om Dagen blceser
det Guds Vredes Menneske mig sin Fanfare midt
ind imine Beregninger, og jeg farer op, som om
der var Naale i Stolen og Naale i hele Luften,
og det tager ti Minutter, inden jeg kommer i
Orden igjen. Jeg er ikke noget blodtørstigt Men-
neske; men der gaaer ikke en Dag, da jeg ikke
ønsker mindst otte Gange, at hans røde Trompet
var gloende og blev stukket ham ned i Halsen.«
Professoren tørrede Sveden af Panden og
vedblev: »Og var det saa endda forbi dermed!
Men saa er der Nr. 7. Han har et kort, skrat-
tende Bjcef, der lyder, ligesom en af de blaae
Drenge var bleven først en Hund og saa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
