Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Taterliv. 245
undertiden om Religion og mente, at Mennesket
er skabt sor at nyde Livets Glæder, og at Religio-
nen kun er til for deres Skyld, som ikke have
Styrke. Naar vi døe, døe vi som Kreaturet.
Efter to Aars Forløb blev han flyttet til
Nyborg, og endskjøndt Livet var ligesaa behageligt
der som i Kjøbenhavn, og endskjøndt han sluttede
inderlige Venstaber derinde, besluttede han sig dog
til »en rigtig Desertion«, nemlig til at forlade
Danmark. J Løbet as sAar tjente han 100 Rdl.,
og paa en ganske simpel Maade, ved at drikke
Opsynsmcendene fulde og klæde sig om, forlod han
Anstalten. »En halv Time efter kjørte jeg forbi
Stokhuset, hvor mine to Venner stode og sagde
mig et stumt, men hjertelig vemodsfuldt Farvel.
Jeg sagde vemodesuldt; thi jeg saae Taarerne
trille ad Jakob Henriksens Kinder, og jeg var selv
baade frygtsomt og vemodssuldt stemt«.
Han kom til sin Hjemstavn og gik om Natten
til sin gamle Lærers Hus og bankede paa Ruden.
Den Gamle lukkede ham ind,— græd over ham og
bad ham dog nu for Guds Skyld at tye til Amerika
eller til Holland og der give sig iKrigstjeneste til
Ostindien. Med dette Forsæt reiste han ogsaa
videre, men havde endnu, før han kom ud asLan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
