Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Taterliv. 261
Kirken ; men jeg erindrer ogsaa, at min Svoger
flere Gange sagde til mig: Tag Dig ivare, tro
ham ikke, han narrer Dig dog tilsidst. — Løn
havde jeg ikke lovet ham; det var jo kun for en
kort Tid, jeg havde lovet at tage mig af ham;
men da han var blottet for Underklceder, syede
min Kone selv tre Skjorter til ham, og jeg gav
ham Penge til Strømper m. m. Flere Gange
gav jeg ham desuden en Daler, og naar han sik
Lov at gaae til Byen, glemte han ikke at pompe min
Ven Præsten for Penge, maaske ogsaa Andre. Det
gik godt et Par Maaneder. Han havde vundet
min Tillid, og jeg sendte ham en Dag til Byen
til en Kjøbmand med et Læs Korn; han kom
hjem med Pengene, men der manglede to Daler.
Da han imidlertid forsikkrede, at det maatte være
skeet ved en Feiltælling fra ijbniandens Side, gik
jeg Dagen efter ind til denne, som dog med stor
Bestemthed forsikkrede, at han havde talt rigtig,
og spurgte mig med en betænkelig Mine, hvad
det var for en Fyr, jeg havde sendt ind til ham
— det var bestemt en »Berkappter«. Da jeg
ved min Hjemkomst havde J. for mig, gav han
sig til at græde over, at jeg kunde have ham mistænkt
sor en saa lav Gjerning, og sorsikrede mig i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
