Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drivning af Harehunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blive Tilfældet. Det hedder derfor at være opmærksom
saalænge Sauen endnu færdes paa Skogen, thi Ulykken kan være
ude, før man ved Ordet af det, og Sauen skal da være dyr,
har jeg hørt sige.
Kun en eneste Gang har det hændt mig, at jeg har faaet
Sauelos. Vi havde sluppet Kl. 4 om Morgenen og vandrede
Time efter Time uden Fod; Klokken blev 12 men ingen Los.
Solen stegte, og Hundene saa vi ret som det var; vi selv laa
i Kanten af en Braate og spiste Blaabær.
Endelig klang det i med Los, og vi sprat op, men
umiddelbart efter hørte vi en Trampen og en Bjældeskrangel saa
grufuld, at vi fik en styg Mistanke. Vore Hunde var opfødte
blandt Sau og havde aldrig gjort Mine til at se paa den Kant
de gik; vi kunde ikke formaa os til at tro, at det virkelig var
Sauelos, men saa blev det „Staalos“ og Hundene stormhalsede.
I Haab om, at det var en Kat eller en Grævling, skyndte vi
os til Stedet og ser vore to sauerene staa paa hver sin Side
af et Orekrat og skoggjó. Men inde i Krattet stod en Sau,
som ikke turde gaa af Flækken. Vi blev rasende og slog og
dængte med hvad, vi fik fat i, og Hundene hylte omkap med
os, thi vi holdt ikke Kjæft, vi heller. Hundene sparkede og
vred sig endelig væk fra os. Den ene strøg lige hjem og den
anden kravlede sig op paa en Bergknat og saa høist ulykkelig
ud; men le maatte vi, slig som vi saa ud efter Basketaget i
Myrhullet.
Vi kunde ikke forklare os det passerede paa anden Maade
end, at Hundene kjede af intet at finde, havde ladet sig friste
af Saueflokken, som naturligvis havde lagt paa Sprang, da den
fik Øie paa dem.
Denne Sauejagt var imidlertid af forholdsvis uskyldig Art,
men naar Hundene styrter sig som Rovdyr over Sauen og bider
den ihjæl, ja til og med æder den, da er et Skud bag Øret
den eneste Kur.
Man kan ikke fortænke de Eiere, i hvis Skoge man jager,
at de med Mistro og Uvilje ser paa alt, hvad Jægere og Hunde
hedder, naar de skal udsættes for at faa sine Husdyr dræbt.
Ofte faar de heller ingen Erstatning, thi mange er de, som
helst tier stille. Det kan komme did som i Trondhjem, hvor
Bønderne tilslut er bleven saa arge og hensynsløse, at de lokker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
