Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valget af Fuglehund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Forening kaster over Jagten; han fæster sig kun ved det posi
tive, det som han kan tåge og føle paa; han ser i Vildtet,
Hunden og Naturen kun Maalet og Midlerne for at tilfreds
stille sin Jagtlyst.
Men skal vi sætte os et Maal og ogsaa arbeide hen
imod dette, faar vi lægge Planen anderledes an og ogsaa med
tage i vor Dom det ædle, det bestikkende hos en Hund, der
den, dreven af en übetvingelig Jagtlyst, gjenpløier Feldtet foran
sig og ved Siden af Evner og Intelligens viser det blåa Blod
i sin smukkeste Form. En slig Hund kan man tilgive en Feil
omend noksaa grov. Dens medfødte Anlæg har derved ikke
lidt noget Skaar, men den vinder Terræng, fordi den i sit liv
lige Søg og fyrige Temperament indebærer Løfter, som kun
den sande Jæger forstaar at skatte og end rnere øger hans
Beundring. Naar Ædelheden præger ethvert af Dyrets Be
vægelser og Evner og Forstaaelse dets Søg, da ser man stort
paa Sagen og fæster sig ikke ved Tilfældigheder som i Sammen
ligning med Totalindtrykket kun bliver Bagateller.
Individerne inden de forskjellige Racer arter sig imidlertid
indbyrdes høist forskjellige, og man hører derfor ofte meget
afvigende Udtalelser om Racens Naturel og dens Maade at te
sig paa. Nogle er hurtige i Søg, paagaaende og raske til at
greie ud en Fod, andre langsomme og sene paa Foden, nogle
søger kort, andre vidt, nogle høit, andre lavt; nogle er stride
af Gemyt, andre myge, nogle let modtagelige for Dressur, andre
vanskeligere at behandle; nogle kun udprægede Rypehunde og
omtrent übrugelige i Skog, andre godt brugbare i begge Ret
ninger, nogle med medfødte Anlæg for Rapport og Apport,
andre uden disse Tilbøieligheder. Det er maaske et Held, at
de inden Racen falder lidt forskjellige, saa kan enhver faa den,
som passer for ham. Af disse Grunde bliver det yderst van
skelig for ikke umulig at kunne udpege nogen bestemt Race,
som optræder konstant i sin Opførsel. Skulde der imidlertid
være nogen Væsensforskjel mellem Racerne indbyrdes, tør
man maaske udtale, at de engelske Settere - - og da fornemlig
Llewellin Setterne - - for Størstedelen skiller sig ud som deci
derede Rype- og Fladmarkshunde og dernæst Pointerne. I
Modsætning hertil er Gordonsetterne særlig gode Skogshunde,
og jeg har hørt, at de irske - som ellers har Ordet for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
