Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fuglehundens Fodring, Behandling og Dressur - Sekundering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
gavnlig Lærdom, som paa denne Maade bibragtes den; det
gjaldt derfor at faa Tag i den snarest, da der allerede var med
gaaet 3 Kvarter. Det lykkedes da ogsaa tilslut at faa indfanget
Vildkatten, som stred i Baandet og vilde afsted igjen.
„Geisha", som visselig med stor Sorg havde iagttaget sin
haabefulde Datters høist daddelværdige Opførsel, fik Lov til at
gaa igjen og fandt snart Fugl paa en anden Kant. Vi førte
den Hile egensindige op ved Siden af sin Moder Gang paa
Gang, og vi skjød en Del Fugl, men uden at den viste den
Forstaaelse som dens Broder. Enten Rypen faldt eller ei,
vilde den efter og trak i Baandet, saa Gutungen var rent op
givet. Vi besluttede at slippe „Nice" igjen og tog for anden
Gang „ Geisha" ind. „Nice" var heldigvis ikke af dem, som man
behøvede at gaa med, for at den skulde slaa ud, og vi såtte os
derfor paa hver vor Tue. Den lille Satan skar ivei som skudt
ud af en Kanon, og Fod fandt den strax efter de Ryper, vi
havde havt oppe for „Geisha". Det blev nu akkurat som første
Gang; den tvinnede sig, hoppede og sprat som en Gummibold,
var snart lige ind paa os, snart 5 å 600 Alen fra os, og vi
maatte le af alle dens fornøielige og livlige Bevægelser. Den
havde længe holdt paa at trevle med en Fod, som den ikke
syntes at kunne greie og gik atpaa og atpaa; endelig gjorde
den et stort Slag udenom al Traakket, og fik fat paa en ny
Fod, som det syntes; efter i en rasende Fart at have fulgt
denne gik en Steg lige foran den under Haanlatter tilveirs, og
„Nice" efter saa hurtig, at Stegen næsten ikke rak at komme
høit nok op fra Bakken. Vi lod hende rende og tænkte, at
hun engang vel maatte blive kjed, men nei, hun var lige ivrig.
Rypestegen havde hun kastet bort og slog nu ud paa helt
andre Kanter; os havde hun ganske glemt, saa det ud for. Vi
maatte drage efter, thi hun var istand til at uro hele Terrænget.
Det gik nu langt ind paa den anden Time fra det hun var
kommet løs, og det kunde være nok med det, hun havde ud
rettet; det var ikke saa udmærket skulde jeg tro. Men at faa
Tag i hende var ikke saa ligetil; hun var vild og purkeful ved
Siden af. Vi maatte derfor gjøre Mandgar, saa vi fik hende
mellem os, og da vi saa alle tre skreg og brølte, gav det lige
som et Sæt i hende, og hun lod sig koble. Paa Hjemveien
skjød vi endnu nogle Ryper for „Geisha u , talte pent og haardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
