Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skogsfugljagten og dens Finesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Aar siden oppe omkring Katnosa i Nordmarken paa Jagt. Vi
gik paa Harejagt om Formiddagen og paa Fuglejagt om Efter
middagen. Paa 7 Eftermiddage skjød vi 6 Tiurer, 5 Røier,
13 Aarfugl og 1 Rugde. Det var den første Sæson Hunden
gik. Som man vil forståa, var det godt om Fugl dengang og
„Basta" opførte sig som en gammel Hund, thi rapporterede
gjorde hun ogsaa. Til Stadighed kunde Fugl paa Fugl gaa op,
og Hunden blev ikke desto mindre staaende. Det faldt os
ligesaa ofte ikke ind, at der laa flere igjen. Vi sagde til hende,
at hun stod for det gamle Sæde, og vi var uopmærksomme,
vi tvivlede ikke paa os seiv. Men ligesaa ofte viste det sig,
at hun havde god Grund til at staa fremdeles. Paa Grund af
vor Selvkloghed gik vi glip af mangt et Skud, og tilslut lovede
vi høitidelig, at vi skulde tro paa hende i tykt og tyndt, og det
stod vi os paa.
Dette kan se ud som Beviser paa det modsatte af, hvad
jeg vil have frem. Meningen forstaar man vel og den er, at
vi er Pokkers kloge, vi Jægere, og übegribelig raske til at
dømme Hunde fra baade Næse og Vet.
Naar nu Hunden binder god Fod skal den gjøre Stand,
eller rettere standse og vente til Jægeren kommer hen til den,
først da har den Lov til at avancere paa Foden.
Foråt faa den fulde Nytte af en Hund, maa man gjøre den
forstaaelig, at Fuglen skal iveiret og helst saa hurtig som mulig.
Det er derfor nødvendig, at den, saasnart man er naaet hen
til den, af sig seiv avancerer og saa hurtig som dens Herre
gaar, idet denne maa give nøie Agt paa ikke at afvige fra den
Retning, Hunden angiver. Som man ved springer Barfuglen
ofte hurtig foran Hunden og søger derunder de trangeste Snar,
for saa at gaa tilveirs godt dækket af en eller anden tæt Gran.
Det er derfor ønskelig at være to Jægere om en Hund to
Hunde er forkastelig i Skog og gaar Hunden saaledes i
Midren med en Jæger paa hver Side, vil som Regel den ene
faa Fuglen at se; er man alene, vil det ofte lykkes den at
dække sig, og heri er især Aarfuglen en Mester.
Det er af stor Betydning, at Hunden gaar saa hurtig paa,
at Fuglen ikke faar Tid til at se sig for godt om, men foråt
komme undaf, maa op paa første og bedste Sted. Vil man
endelig være alene Jæger, faar man tåge med sig en Gutunge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
