Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fluefiske og Medefiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
’ ’ ’ - ’ 7 <?r ’"" ’• •’ ’ * -’.’••’ ;. "• "* ’’(.’
nævne Fremgangsmaaden og de Ting, som man behøver at
være opmærksom paa.
En Medefisker bruger bestandig kort Snøre, o: Stangens
Længde, for stadig at kunne holde tot Snøre. Stangen bør
helst være stiv og Krogen kan være skjæv (Kirby) eller ret
(Limerick) No. 4. Naar man sætter Marken paa skal den ikke
kveiles op i Løkker, men trækkes opover Krogen og Worm
guten med, saa den danner en Længde med to bevægelige
Ender; thi en Medemark som naturlig kommer drivende med
Strømmen er bestandig udstrakt i sin hele Længde. Til dette
Slags Fiske bruger man ogsaa 2 eller 3 Kroge No. 9 eller
10 med 11/»I 1/» Tommes Mellemrum paasurret modsat hverandre
opover Wormguten, og hvorpaa Medemarken hænges saa lang
den er og saa naturlig som mulig. Ved Medefiske slaar man
ikke til som med Fluefiske, man giver tvertom Tom og Fisken
Tid til at sluge Marken; det er derfor sjælden, at man mister
en Fisk. Efter Omstændighederne bruges Synke Splithaggel
eller Blytraad eller ikke Synke.
Et eget Slags Medefiske, „Harving", bruges udpaa Efter
sommeren, nåar Nætterne begynder at blive mørke. I August
Maaned søger Fisken ind mod Land og staar da ofte paa nok
saa grundt Vand. Man ægner en stor Krog med 3å 4 Mede
marker, saa det hele danner en Klump, kaster udi og trækker
den under korte Ryk i Vandskorpen mod Landet. Ørreten,
som tåger det for en Lop eller Padde, sluger villig, og er det
da gjerne stor Fisk, man faar. Det foregaar fra Land i større
Loner eller Indsjøer, sjældnere i Elve. Nogen egentlig For
nøielse er det ikke ved dette Fiske; thi det er saa mørkt, at man
maa gaa med den største Forsigtighed langs Landet, nåar man
skifter Plads. Da man under disse Forhold har let for at
sætte fast i Buske og Krat og Snøret ofte er tilbøielig til at
gaa i Floke, maa der stærke, lidt tykke og stive Greier til,
baade hvad Stang og Snøre betræffer.
Medefiske foregaar med størst Fordel nedenfra og opad
o: mod Strømmen, medens Fluefisket hertillands som oftest
udøves med Strømmen. Englænderen, som jo er den, fra hvem
vi har vor Visdom med Hensyn til Fluefiske, ser med Med
lidenhed paa den, som fisker en Elv ovenfra og nedover, det
bringer lidet i Kurven, og man mister flere Fiske end man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>