Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theori og Praxis i Tisleielven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
følger efter med Haandleddet, saa Stangen ikke vipper, og lader
Fortømmen ganske sagte dale ned paa Elven. Derpaa trækker
Du Fluerne i Vandskorpen indimod Bredden eller ret mod
Strømmen. Imellem kan Du ogsaa lade dem gaa lidt dybere
i Våndet eller lade dem drive stykkevis, eftersom Du forstaar,
at Fisken vil have det. Vær ligeledes opmærksom paa, at Du
under Kastningen ikke lader Stangtoppen beskrive en altfor
stor Bue i Luften, saaledes ser Du. Fører Du Toppen lavere
foran og bag, vil Snøret beskrive omtrent den samme Bue
som denne og med en Sprut falde i Våndet, men da gaar ingen
Fisk paa. Lige galt er det, hvis Du sænker Stangen formeget
paa Tilbageveien; thi da vil Snøret tåge Bakken.
Hvis jeg kunde forudsætte, at Du kjendte lidt til Mathe
matik, vilde jeg udtrykke mig saaledes: Pas paa nåar Du
kaster, at Du ikke lader Stangen- gjøre Tjeneste som Radius,
med Albuen som fast Centrum, thi deri ligger ingen udslyngende
Kraft. Stangen skal kaste og Centrum maa flyttes i Forhold
til Længden af Snøret, som man for Tilfældet opererer med !
Armen repræsenterer Kraften, og Haandleddet regulerer Snørets
gradvise Udfoldelse og Synken ned paa Vandfladen.
Og Stangen skal „holde Kjæft", o: være lydløs under Kastet.
Under denne Monolog var Wormguten bleven blød, og
den nye Flue blev sat paa; næsten for hvert Kast slog Fisk
efter, blev landet, og efterhvert trukket paa en Kjeipe (en
kløftet Gren lig en Kramsfugldone). Det var jævn Fisk fra
1 til 2 Mærker og sjælden under. Snart var Kjeipen næsten
fuld, og da jeg syntes det kunde være paatide at faa lidt
Mad, reiste jeg Stangen op mod en Buske og hængte Kaffe
kjedelen over.
En Times Tid nød vi Tilværelsen paa en behagelig Maade,
men endnu var min Lyst ikke styret og derfor „paan igjen."
Der, hvor jeg nu fortsatte havde Elven betydelig udvidet
sig, saa jeg maatte vade til over Knæerne for at række ud paa
Strømmen, og især ønskede jeg at kunne naa ud til en stor
Sten, der laa midt i Elven, og bag hvilken en Skumdot hvirvlede
rundt; der maatte det sikkert staa Fisk. Et langt omhyggeligt
Kast bragte mine Fluer til at dale ned ved Siden af Skum
dotten. Øieblikkelig kom en mørk Ryg tilsyne, og med det
samme jeg slog til, stod det fast som i Berg. Utilfreds med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
