Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - I. Langs Landevejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nem Kronerne, bøjede deres særtsvungne Linjer i
tung og fremmedklingende Rytme. — Det var mig,
som saa jeg et eneste Nu et Syn fra Tider før
Menneskets Riger.
Under os ved Foden af Højdedraget laa den
lille Skovstation med sine faa Bjælkehuse, men
foran os var Solen og Skoven og Agrene og den
sandede Vej til det Ukendte.
Brystet aandede stærkt og frit. Det var én
af de Dage, hvor det svundne blegner og noget nyt
fødes rødt og hedt til Verden.
Vi gik hurtigt frem ad den bløde, naalebe-
strøede Sti langs med Vejen. Talløse Spor stod i
det gule Sand.
Enhver kører der, hvor Vejen synes ham bedst,
og viger bort fra det gamle Spor, naar det er
blevet for dybt og hullet. Kun hist og her var
der længre fremme Grøfter paa begge Sider, men
Vejen er kun en Jordvej og slynger sig ud og ind,
som den blev traadt af Kvæg og Mennesker i
fjærne Tider.
Dér, hvor Grunden er blød og sumpet, lægges
der tynde Træstammer ved Siden af hinanden paa
tværs af Vejen og Granris og Jord ovenpaa. Det
bærer saa oppe en Tid.
Fyrre- og Birkeskov skiftede mellem hinanden.
Nu og da aabnede de sig, saa man saå vidt ud
over Agre og Bønderbyer. Spredte Huse er der
ikke i Landskabet med Undtagelse af de gamle
Herreboliger. De russiske Bønder bor Byvis, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
