Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - I. Langs Landevejen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tede at gaa videre. Ikke et Skridt videre! Vi kunde
jo hverken høre eller se! . . . Ogsaa jeg havde en
næsten uovervindelig Lyst til at smide mig ned
paa Vejen og sove flere Døgn i Træk. Naar man
er virkelig træt og gaar paa den sidste Stump
Nerve, er det farligt at standse og tænke paa Søvn.
Vi talte heller ikke mere om det, men drejede
uden at sige et Ord ind i Skoven for at finde en
Lejrplads.
Pihlquist satte sig straks ned med Ryggen
op ad en stor Gran og sov ind paa Stedet med
Hovedet paa Siden og Underkæben hængende
slapt ned.
Men det regnede, og jeg bestemte mig derfor
til at gøre Vold paa den nagende Søvn, der laa
om min Hjærne, og gav mig til at søge efter en
Tykning med tætte Grene.
Jeg kom ud i en Vindfælle og vilde lige til
at vende om, da jeg lagde Mærke til Roden af en
stor Gran, der var væltet i hele sin Længde ud af
den modsatte Træmur.
— Skoven har bygget Hus til os, — tænkte
jeg og følte mig med et hjemme og glad over
denne store Ensomhed.
Det var med stort Besvær, at jeg fik Liv i
Pihlquist. Han var faldet helt sammen og fik
et Anfald af Vildelse, da han vaagnede op i Skoven
og Mørket. Lidt efter lidt fik han dog rede paa
sine Sanser, og vi indrettede os hurtigt en Lejr-
plads under Granroden, der stod som et skraat
Græstørvtag op mod Tykningens Granvæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
