- Project Runeberg -  Jagt paa Dyr og Mennesker /
20

(1908) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Hunting and wildlife, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - I. Langs Landevejen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

spilede, som om han alle sine Dage havde sovet
under en Granrod i Skoven.
Jeg lagde en ny Bunke Grene paa Baalet og
saa et eneste Øjeblik, hvordan Ilden kastede et
flakkende Flammeskær ind mellem Tykningens
Stammer, og hvordan Bøgen graagul og ulden
sivede gennem de tungsindigt hængende Grangrene
og bredte sig varm og krydret i Natten og Mørket
over Vindfællen.
Og idet jeg lagde mig og rullede mig ind i
min Kappe ved Siden af Ilden, følte jeg halvt ube-
vidst, hvordan Regnen derudenfor faldt tung og
vaad som en trøstesløs Graad over Jorden.
Saa sank jeg hen i den dybeste Søvn, jeg har
sovet.
Rimeligvis laa ogsaa jeg med udspilede Lem-
mer og hængende Underkæbe som en død Skov-
mand, der for sidste Gang med et Suk, knagende i
Leddene, havde strakt sig i den store Søvn.
Jeg vaagnede ved Daggry rystende af Kulde
og puffede til min Sovekammerat, der stadig laa
i den samme Stilling og ikke havde forstyrret en
stor Edderkop i at spinde sit Net mellem de fine
Trærødder lige over ham.
Ogsaa han var stivfrossen, og vi kradsede op
i det udbrændte Baal og varmede Hænderne ved
den endnu hede Aske.
— Det er ikke hjemme i det gamle Sverige, vi
er nu, —sagde han, og Ordene hoppede stødvis ud
mellem hans Tænder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:25:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jagtpaadyr/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free