Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg lod den ogsaa altid være paa fastende
Hjærte, naar vi gik paa Jagt.
Saa var det en Dag, da den første Sporsne
var faldet hvid og blød over Ødemarken, at jeg
med Woj gik og trampede en Hare op i Kanten
af Myret. Jeg gik med alle Nerver spændte for
ikke at skyde forbi og haabede, at Haren ikke
maatte rejse sig, før jeg var paa Skud, hvad de
havde Tilbøjelighed til; og det var jo netop af
den Grund, at jeg havde Brug for Woj.
Jeg gik og kunde ikke rigtig blive klog paa,
om Haren havde sat sig oppe paa Marken i en
Fure eller i Birke- og Ellekrattet paa den lave
Skrænt. Men pludselig rykkede Woj i Snoren, saa
jeg nær havde sat mig ligesom den paa Bagdelen.
Den strittede imod med alle fire og skævede med
det gule ud af Øjnene ned til Myret. Man kunde
have hængt den, den havde dog strittet imod med
alle Kloerne i Marken og skævet gult efter det,
den saa: Det var Haren, der langsomt hoppede
afsted nede i Myret.
I samme Sekund skød jeg. Jeg saa den gennem
Røgen. — Død eller levende, ligemeget! — Det
andet Løb fik den lige bagefter. — Det er første
Gang, der er afgørende for Hunden —, tænkte jeg,
og Haren laa ogsaa endevendt paa Pletten.
Jeg slæbte Woj med mig ned. Den sprang,
virrende med Hovedet, krumme Bukkespring lige
op i Luften, hvæsede og hostede hæst, og da vi kom
helt hen til den graaskindede Hare, bed den i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
