Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - II. Skoven og Myret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de Stumper Ben og Hale og flenset Kadaver, som
Ulvene havde levnet af min W oj..........
Jeg gik ikke mere paa Jagt.
Om Dagen gravede jeg et stort, firkantet Hul
i Snedyngen foran hvert Glughul i Elvs Hytte.
Om Natten føg det til igen, og jeg begyndte
forfra den næste Dag.
Sneen havde lagt sig alenhøjt over Landet.
Skoven stod i Sne til op paa Stammerne, og Gre-
nene bøjede sig mod Jorden under Vægten af
Vinterens hvide Naaleløv.
Det kunde fyge mange Dage, saa Himmel og
Jord stod i ét, saa Luften var graa og tæt og[
ugennemsigtig, og der laa hushøje Driver ved
Veje og Skovkanter.
Det var den russiske Vinter.
Med kolde Pust trængte den sig ind gennem
Sprækkerne i Vinduer og Bjælker, og det kneb
med at holde Varmen ogsaa indendørs.
Men saa kunde pludselig en Nat Frosten
komme og kvæle Vinden med sin 20—30 Graders
Styrke, og da lagde der sig en frostklar, klinger
og stivfrossen Ubevægelighed over Sneødet.
Røgen steg lige og rimfrossen mod den kulde-
gysende, blaa Vinterhimmel.
Solen løb et kort, gnistrende Dagsløb hen over
denne skrigende Hvidhed og flygtede for en blaa-
sort Nat med Myriader af tindrende Himmeltegn
i Kres om den skælvende Polarstjerne.
Det gav et Ryk i mig hver Gang, jeg i Søvne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
