Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Besowo - III. Den sidste Tschernjaew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev man i Længden træt. Men han havde jo i
værste Tilfælde dog sig selv urørt endnu som
Genstand for Selvpinsler, hvis det stak ham. Han
kunde jo piske og brænde og flænse sit eget Kød,
saa meget han vilde, og det havde endda Ny-
hedens Interesse. Paa anden Maade kunde han
vel ikke pine sig selv. Skyggerne af hans Ofre
tog sig nok i Agt for at husere i hans Samvittighed
. . . Samvittighed.
Han lo foragtelig gennem Næsen. Samvit-
tighed! . . . Det er en Hobens Masse-Jernbyrd,
som de slappe, blodløse Sjæle ikke kan bære
uden at faa Vabler og lugte stegt og røget.
Han var sprunget ildfast ud af Instinkternes
Esse og havde holdt sig for god til at aflægge
nogen Hekseprøve. Ja, han havde ikke nægtet
sig noget i Livet. Han var født som Rovdyr og
havde ikke kvalt dets Drifter i en misforstaaet,
højere Tilværelses Navn. Nydelser og Henryk-
kelse dybt ind i Sortekunstens Helvedes-Mysterier
havde flydt som en Flammestrøm om alle hans
Nerverødder . . . Han havde faaet noget ud af
Livet, havde fundet de Vises Sten, opsøgt den
dybe, hemmelighedsfulde Grund, hvor det sande
i Menneskehjertet har bundfældet sig som tungt,
blodrødt Guld. Dernede gaar under et uhyre Tryk
blege Dybvandsfisk med udkrængede Hjærter og
Nyrer. De har ikke kunnet skjule noget inde i
Krogene. Dernede griner Medusaen forstenet og
forvrænget af Overfladens tyndskallede Slatten-
7*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
