Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
efter den med Pisken. Han var fuld og blev
reddet i sidste Øjeblik. Siden den Tid slog han
aldrig mere efter den.
Foruden alt det besad den ogsaa andre Fær-
digheder, som det for den hørte stor Overvindelse
til at udøve — som f. Eks. at apportere brændende
Cigaretter, eller Æg. Men det udviklede Forsig-
tigheden og Omdømmet, og hvad har vel for os
allesammen mere Værd end det.
Da jeg saå den første Gang, var den ni Aar
gammel. Jeg fik den af en Ven, som i tyve Aar
af den kejserlige, russiske Regering havde været
interneret paa sit Skovgods. Hans øvrige Kamme-
rater havde strakt Hals under Galgebjælken eller
lagt sig til at raadne levende op i Statsfængslets
Stenhuler. Men han havde haft Held med sig, og
tyve Aar kan gaa rigtig rart hen ved at gaa paa
Jagt, naar Vejret er til det, og dreje Birketræs-
’æsker den øvrige Tid.
Han var en Ven af Fremmede, og en Dag kom
han ind til mig. Vi blev Venner med det samme,
og er det endnu.
Jeg stod den Gang aldeles ene i Verden —
min Verden var en Afkrog oppe paa Grænsen af
den russiske Tundra — og Ensomheden plagede
mig til Tider rigeligt.
Det kunde gaa saa vidt, at jeg tog alle mine
Knive og Skydegrejer ned fra Væggen, lagde dem
foran mig paa et Bord og placerede mig i et
Hjørne, hvorfra jeg kunde beskyde alle tre Væ-
relser i mit Bjælkehus.
Aage Madelung: Jagt paa Dyr og Mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
