Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig og slog et Luftspring, saa Sengen gav sig
ud fra Væggen. Den faldt paa Benene og masede
løs paa mig med Sengeenden slæbende efter sig.
Jeg tumlede tilbage, talte den tilrette, overdæn-
gede den med alle Hundesprogets værste og bedste
Ord, men den forstod intet, hvæsede og gurglede
ud af sin aabne, bede Hals og var som besat
efter mit Kød. Øjnene skinnede matgrønne i
Halvmørket, og under dem var der kun en aaben
Mundfuld Tænder med en glohed Tunge midt i.
Saa fik den fat i mit Ben. Det gjorde ondt
et Øjeblik, men i næste Nu var det Tøj, der blev
flaaet itu. Det var mit ene Bukseben . . .
Der kom noget op i mig. Jeg fik store Sved-
draaber paa Panden og Tranghed i Hjærtet, og
i to Spring havde jeg grebet min Nagaika og be-
gyndt at slaa.
Det varede længe, men da den omsider gav
sig, var det ikke paa Skrømt. Den var retireret
ind under Sengen, og da jeg kaldte paa den, krøb
den langsomt og besejret paa alle fire ud til mig.
Vi elskede hinanden over alt i Verden og var
aldrig Uvenner siden den Nat — ikke engang
da den døde — døde for min egen Haand . . . .
Tops og jeg gik den næste Dag ud at spasere
i Byen. For en Sikkerheds Skyld havde jeg den
i en Snor, og det viste sig, at baade vi og andre
stod os ved det. Den var meget fortumlet over
de mange Huse, Hunde og Mennesker, som vi
kom forbi. For det meste holdt den sig bag ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
