Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
igen: Havde han kunnet give den bort, fik det
blive derved.
I det Hele og Store gik Tiden altsaa rigtig
rart hen for os. Tops var dydig af sig, skønt jeg
senere hen kom under Vejr med, at den om
Natten gik gennem Ilden til Moloch, men den
forstyrrede ingen med det og lod mig have mine
Tilbøjeligheder uden at knurre over dem, selv
om de ikke faldt sammen med dens egne. Det
fik være. Vi er jo alle begavede med forskellige
Anlæg, som egentlig burde respekteres. Og vi
respekterede hinanden gensidigt, og Tops lod den
sortøjede, højbrystede Paula uhindret gaa ud og
ind af min Dør. Jeg tror dog, at den i Stilhed
foragtede mig for det . . .Naa vel! Jeg søgte at
at bære det med Fasthed og blev ved mit . . .
Solen begyndte langsomt at løfte sig fra sit
Forfald. Der kom gnistrende, ildspyende Dage
ind over Snemarkerne. De slog ud i glødhvide
Flammer, sank sammen som Dynger af sydende
Brillanter, skar himmelskrigende gennem Luft og
Skyer. Det smertede i Øjnene, og man nøs mod
Solen, der steg over Himlen som et brændende
Slot.
Vejene gennem det hvide Land smeltede og
sank. Lag for Lag kom Hestepærerne frem. De
laa som Guldsæd i den brune Sneskorpe, vandt
sig som Guldtraade gennem sneblændede Vidder
og granmørke Skove.
Røgen fra Skorstenene stod lige op i Luften,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
