Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tops
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kokokorro! Kokokaru!
Kokk! Kokk! Kokk! Kokk!
Vi gik paa Jagt, saa snart vi havde Tid og
Lejlighed, og det havde vi tidt. Det tyndede ud
i Urhønseflokkene rundt om i Landet, hvor vi
kom frem. Tredækkerne forfulgte vi, til de røm-
mede „Søerne“, og vi slog os da til Taals med den
lille Beccasin, der skriger og flyver i Sigsag, saa
man skyder fejl.
Tilsidst kunde vi kun lede en eneste op i de
vaade Enge. Det var vel den sidste. Jagten var
forbi paa den Slags Vildt. Nattefrosten tog for
haardt fat. Men September led ogsaa til Ende.
Bladene blegnede og krympede sig og blev
matte i Stilkene. Saa faldt de tyst til Jorden og
blottede Grenenes Nøgenhed. Solen lyste saa for-
ladt over det falmede Løv og Markernes blege
Straadød.
Et uhjælpeligt Vemod tog til at tære paa
Hjærtet, og saa man mod Himlen, stod der et
gustent Smil at læse, en ufattelig Sorg og smerte-
fyldt Haabløshed, der lod ane, at en Blomstring
var fuldbyrdet.
Et Blad i Aarenes Bog er ved at vendes. Der
bies i Tavshed paa, at det sker. Det er, som noget
skulde siges endnu, før alt er forbi, som skulde
et gammelt Minde stige i en sidste Blussen og
gaa over Læben som Ungdommens røde Ord.
Jeg elsker din korte og voldsomme Blussen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
