Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolajew
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mer saa op til Overfladen med Næse og Øjne
og lader mig drive langsomt med Strømmen.
Damperen er ikke til at se. Hvert Minut er
kostbart. Kommer jeg ikke i Land straks, faar
de Tid til at tude Hundreder af Støvere ud langs
Kajerne.
Og jeg svømmer over mod en af Kajtrapperne.
Der staar Mennesker. Lad dem staa, saa meget
de vil. Kommer jeg ikke op nu, faar jeg Krampe.
Vandet driver af mig, da jeg er kommen op,
og de, der staar, ser paa mig, paa en Gang spør-
gende og udeltagende. Der er ingen af dem, der
har Ærinde til mig, og jeg hører ikke, hvad de
siger.
En Droske! De holder overalt, og jeg kryber
ind i en af dem og føler mig saa lykkelig, fordi jeg
er ene igen . . . .
Nikolajew saa ned ad sig selv.
— Ja, da jeg havde talt med Vennerne og
faaet tørt Tøj, sørgede vi naturligvis for, at vort
Spor blev koldt. — ––––-
Vi gik tavse hjem . . . .
Der kom Uro over Nikolajew i Tiden derefter.
Han kunde blive ved med at gaa op og ned paa
den samme Plet.
En Aften, da vi skiltes, sagde han:
— Rusland kalder . . . Lev vel! . . . Han
mumlede endnu noget, som jeg ikke forstod.
Den næste Dag var han borte.
Aage Madelung: Jagt paa Dyr og Mennesker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
