Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolvhundrede frosne Mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jeg var Divisionslægens Assistent, — hak-
kede han haardt frem mellem Tænderne.
Jeg har aldrig kunnet lide Sladderagtighedi
hos Mandfolk, og det stod jeg og tænkte paa; men
han havde øjensynlig glemt det Tilfælde. — —
Det var jo tydeligt, at han havde glemt det, øm,
som han var, lige ind i Hinden under Hjerne-
skallen.
— Ja, det er jo sandt, De maatte alligevel
med derop, skifte Praksis, om jeg saa maa sige.
— — Hvor stødte De til dem ?–––
— Efter Slaget ved Laojan.
— Saa var De ogsaa med til Flugten fra
Mukden?
Det trak nedad i hans Mund, og Øjnene kom
til at ligne eftergjorte af Glas.
— Hvordan var det? — spurgte jeg, og i det
samme glemte jeg, at jeg ikke kunde lide „Cho-
koladedrengen”, før han mod sin Vilje var kommet
i Krig og havde været med ved Mukden.
Men han slog blot afværgende med Haanden
ud i Luften og sagde ingenting. Det saa ud, som
om han ledte efter Ord og ingen fandt.
— Fortæl mig en enkelt Scene fra dette Døds-
løb. — Han slog igen fra sig med Haanden.
— Der er ikke noget at fortælle. Der er ingen
Momenter deri. Det staar for Erindringen som en
rød, flimrende Kendsgerning. — — De Hvide løb
for de Gule! — — Færdig! — — Der er ikke
mere! Enhver kan fantasere, saa meget han gider,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
