Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
KIKKENS HISTORIE.
lene. Han sagde, at Tiden var kommen, d^ de Tolv skulde staa næst
det förste Præsidentskab, at de skulde tage Del i alle Forretninger,
baade Kirkens og Emigranternes, at de skulde være Medhjælpere i at
udsprede Evangeliet’til alle Nationer, og eftersom de havde baaret Dagens
Byrde og Hede, skulde de nu have Lejlighed til at leve og arbejde
for deres Familier, men paa samme Tid hjælpe ham i Forretningerne,
saa at han kunde anvende sin Tid paa sine Oversættelser. Præsident
Joseph Smiths Forslag blev enstemmig vedtaget af Konferencen.
Ved sin Hjemkomst fandt Broder Brigham sin Familie boende i
en halvfærdig Træhytte, som var bygget paa en lav, fugtig Jordlod,
der var saa blöd og sumpig, at da han förste Gang forsögte at plöje
den, sank Oxerne ned i Mudderet. Naar hans Tid ikke var optagen
med offentlige Forretninger, anvendte han den til at dræne og dyrke
sin Jord; han byggede ogsaa en Kostald og sögte i det Hele at
gjöre det saa hyggeligt for sin Familie som muligt.
I November Maaned 1842 blev Præsident Brigham Young
angreben af en farlig Sygdom, som syntes at skulle have Döden til
Fölge. En Gang var han meget nær Döden; han kunde ikke lukke
sine Öjne, og han ophörte at aande? Da hans Hustru saa’ dette,
stænkede hun koldt Vand i hans Ansigt, men da dette ikke hjalp,
tog hun en Haandfuld Kamfer og smurte over hans Ansigt og Öjne,
men dette havde heller ingen Virkning; ikke engang en Muskel rörte
sig paa ham. Derpaa klemte hun hans Næsebor sammen, satte sin
Mund over hans og aandede saaledes Luft ind i hans Lunger; dette
satte hans Aandedræt i Bevægelse. Han havde sin fulde Bevidsthed
under alle disse Forsög, som hans Hustru gjorde for at faa ham
tillive igjen, men han var aldeles ufölsom og kunde ikke bevæge et
Lem. Hans Helbred tillod ham ikke at forlade sit Hus forend den
18de Januar det paafölgende Aar. Det var ikke Herrens Villie, at
han skulde dö den Gang, thi hans Arbejde var endnu ikke fuldendt.
Den paafölgende 7de Juli rejste han i Selskab med flere af de Tolv
og andre Ældster paa en Mission til de östlige Stater. Paa Vejen
havde han paa en af Dampbaadene en mærkelig Samtale
med en Professor fra et af de sydlige Universiteter. Den drejede
sig om et Æmne, som kun sjældent berörtes i de Dage, thi det var
kan meget Faa, der kjendte Noget til det. Samtalen var saa
interessant, at vi tillade os at gjengive den her. Professoren sagde til
Præsident Young:
,,Jeg har hort og læst meget om Deres Folk og Joseph Smith,
men jeg har ingen Lid til Avisberetniuger, og hvis De ikke har
Noget derimod, kunde jeg önske at gjöre nogle Spørgsmaal." Jeg
sagde, at jeg vilde besvare hvilket som helst Spörgsmaal saa vidt som
min Evne strakte sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
