Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKENS HISTORIE.
167
det nedre Vandfald, for at leje en Vogn, og for at indtage
Levningerne af et alt andet end renligt Maaltid, som Fluesværmene, der
opfyldte Lokalet, gjorde mig stridigt. Her fra til det Sted, hvor
Floden atter igjen blev dyb og sejlbar, trættedes mit Öje ved
overalt at se smudsige, omstrejfende og örkeslöse Kolonister, og et
for-sömt og uopdyrket Land.
Jeg var just stegen op ad den sidste Bakke paa min
Landrejse, da et Landskab af modsat Udseende behageligt overraskede
mit Öje. Halvt omsluttet ved en Böjning af Floden laa en smuk
Stad, belyst af den glimrende Morgensol. Dens lyse, nye Boliger,
omgivne af gröuue, skyggefulde Haver, laa terrasseformigt op ad en
prægtig, kuppelformet Höj, hvis Isse prydedes af en ædel
Tempelbygning med et höjtragende Taarn, hvis Spir straalede i Hvidt <>g
Gult. Staden syutes at bedække flere engelske Mile, og hinsides
samme udstrakte sig i Baggrundeu et bölgeude, skjönt Laud,
afvexlende med Ager og Eng. De umiskjendelige Kjendetegn paa
Industri, Foretagelsesaand og Civilisation overalt gav Prospektet en
slaaende og henrivende Skjön’ned.
Det var naturligt, at jeg fölte Drift til at besöge en saa
indbydende Egn, hvorfor jeg lejede en Baad, roede over Floden samt
lagdé" til ved Stadens fornemste Landingsplads. Ingen mödte mig
der. Jeg saa’ mig omkring, men kunde hverken opdage Nogen,
eller höre Nogen bevæge sig, endskjöndt Stilheden var saa stor, at
jeg kunde höre Fluernes Summen og Vandets Skvulpen mod den
låve Strandbred. Jeg vandrede gjennem de öde Gader. Det var
som om Staden laa i eu dyb Sövu, at hyilkeu jeg næsteu frygtede
for at vække den; thi det var tydeligt, at den ikke havde sovet
længe. Eudnu havde Græsset ikke voxet op paa de brolagte Veje.
Regnen havde ikke endnu fuldelig udslettet Sporene af
Menneskenes Fodtrin.
Jeg gik aldeles uhindret omkring. Jeg gik ind i de tomme
Værksteder, Rebslagerbauer og Smedier. Spinderens Hjul snurrede
ikke; Snedkeren havde forladt Hövlebænken, Spaanerne og det
ufuldendte Vindue med sine Karme. Fri-k B;irk laa i Garverens Kar, og
nylig klövet Brænde stod opstablet ved Bagerens Ovn. Smedens Esse
var kold; men Kulhoben og Afkjölingsposen og det krogede
Vand-horn var der, just som om han blot havde forladt det for
Helligdagen. Ingen Arbejder saa’ ud nogensteds for at erfare mit Ærinde.
Om jeg ogsaa gik ind i Haverne og slog Havelaagen med Bulder i
efter mig, oprykkede Blomster eller larmede med Kjæden i Brönden,
idet jeg trak Spanden op for at faa en Drik Vand, eller jeg slog med
min Stok mod de höjvoxue Georginer eller Solsikker, eller jeg rendte
over Bedene for at finde Agurker eller Kjærlighedsæbler — Iu^en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
