Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
KIRKENS HISTORIE. 224
gyndte at fortære de spæde Planter og den grönne Sæd. De tilföjede
Hveden, Majsen og Vindruerne stor Skade, og for en kort Tid saa’
det ud til, at de ikke vilde levne det mindste af Afgröden. Mæud,
Kvinder og Börn droge ud for at slaas med dem om Sæden, men med
deres störste Anstrængelse og ufortrødne Iver syntes deres Arbejde at
være aldeles forgjæves. Desuagtet vedbleve de Kampen med stor
Udholdenhed og vare i Almindelighed ved godt Mod. Naar vi nu
skue tilbage paa de Dage, kunne vi visselig ikke undlade at beundre
hine Nybyggeres Tro, Sindsrolighed og Hengivenhed til Gud. Lacl
os for et Ojeblik overveje deres Stilling. De Födevarer, som de havde
bragt med sig til Dalen, vare næsten forbrugte, og al deres övrige
Hvede og andre Sædarter nedlagte i Jorden; de befandt sig 1200
Mile fra noget Settlement eller Sted mod Ost, hvor de kunde erholde
Föile, og 800 Mile fra Kalifornien, medeu3 de sorte „Crickets" opaade
Alt, hvad der var grönt, og hver Dag ödelagde det Eneste, hvormed
de kunde gjöre sig Haab om at opholde Livet i Löbet af det
fölgende Aar. Hvem uden Guds Folk kunde under saadaune
Omstændigheder have vedligeholdt Modet og undladt at knurre eller flygte
bort fra et saa rædselsfuldt Sted? Dog, hvis nogen af disse modige
Nybyggere nærede Frygt eller Tilböjelighed til at fortvivle og klage,
var det ikke almindelig bekjendt. De havde et urokkeligt Haab
samt stolede paa Gud om Hjælp og Befrielse; og heri bleve de ej
heller skuffede. Paa en Tid, da Udsigterne vare mest sorgelige og al
menneskelig Magt syntes frugteslös, kom pludselig en egen Slags Hav.
maager flyvende fra Saltsöen, hvilke sloge ned i store Flokke paa
Markerne, angrebe de ödelæggende Insekter og slugte dem. De
vedbleve saaledes at dræbe og spise indtil de vare fyldte, hvorpaa de
opkastede dem, de havde slugt, og aade Andre. Om Söndagen gik
Folket ikke i Marken som sædvanligt, thi de anvendte altid
Sabbaten til Gudsdyrkelse, men det blev en saud Festdag for
Maa-gerne, som fortærede „Crickets" i utallige Mængder uden at blive
forstyrrede deri af Arbejderne. Da Folket Mandag Morgen atter
gik i Marken fandt de den ene Dynge af döde „Crickets" större end
den anden paa Kanten af Vandgröfterne, hvor Iudsekterue altid
vare mest talrige og hvor Maagerne havde angrebet og slugt dem,
og derpaa kastet dem op igjen, da de vare blevne fyldte.
Dette er en kortfattet, upyntet og sandfærdig Beretning om et
Folks höjst vidunderlige Befrielse fra Hungersuöd og Död. Den
simple Fortælling om Tildragelsen er tilstrækkelig til at afgive Stof
til den dybeste Overvejelse for alle tankende Mennesker. Det er
et andet Exempel paa, hvorledes Gud ofte benytter simple Midler
til Udförelsen af sine store Hensigter. I Maagernes Besög saa’ de
Hellige tydeligt Herrens Haand; til dem var det et ligesaa stort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
