Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
Usandheder, og ligesom de falske Vidner, som den foregaaende Dag
havde vidnet imod mig, modsagde de sig selv saa aabenbart, at Retten
ikke vilde anerkjende deres Vidnesbyrd. Andre bleve fremkaldte, som
ved deres Iver viste, at de vare villige nok til at vidne imod mig,
men Alt, hvad de formaaede, var at fortælle Et og Andet, som Andre
havde fortalt dem. Paa denne intetsigende og fortrædelige Maade
ved-bleve de i temmelig lang Tid, indtil Newel Knight tilsidst blev kaldt
frem og forhørt af Sagfører Seymour, hvem der var sendt specielt
Bud efter i denne Anledning. En Sagfører Burch var tillige paa
Anklagerens Side; men Hr. Seymour syntes at være en meget nidkjær
Presbyterianer, og viste sig meget ivrig og bestemt paa, at man ikke
skulde lade sig bedrage af Nogen, som bekjendte Guds Navn og
ikke »fornægtede hans Kraft«.
Saa snart Hr. Knight var bleven taget i Ed, begyndte Hr.
Seymour at gjøre ham følgende Spørgsmaal:
»Uddrev Arrestanten Joseph Smith jun. ikke Djævelen af Dem?«
— »Nej.«
»Hvorledes, har De ikke faaet en Djævel uddreven af Dem?« — »Jo.«
»Og har ikke Joseph Smith havt en Finger med i Spillet, da det
skete?« — »Jo.«
»Og uddrev han den ikke af Dem?« — »Nej, det skete ved Guds
Kraft, og Joseph Smith var Redskabet i Guds Haand ved denne
Lejlighed; han bød den vige fra mig i Jesu Navn.«
»Er De vis paa, at det var Djævelen?« — »Ja.«
»Saa’ De den, efter at den var uddreven af Dem?« — »Ja, jeg
saa’ den.«
»Tør jeg spørge, hvorledes saa’ den ud?«
En af mine Sagførere underrettede her Vidnet om, at han ikke
behøvede at besvare dette Spørgsmaal. Vidnet svarede: »Jeg tror ikke,
jeg behøver at besvare Deres sidste Spørgsmaal, men jeg vil gjøre
det paa den Betingelse, at De først tillader mig at gjøre Dem et
Spørgsmaal, som De vil love at besvare mig, nemlig: Fatter De,
Hr. Seymour, de Ting, som ere af Aanden?«
»Nej,« svarede Hr. Seymour, »jeg gjør ikke Fordring paa noget
saa Stort.«
»Nu vel da,« sagde Hr. Knight, »det vilde ikke nytte Noget at
fortælle Dem, hvorledes Djævelen saa’ ud, thi det er et aandeligt
Syn og maa fattes aandeligt; følgelig vilde De ikke forstaa det, hvis
jeg fortalte Dem derom.«
Sagføreren bøjede sit Hoved, medens Tilhørernes høje Latter
forkyndte hans Nederlag. Hr. Seymour henvendte sig nu til Retten, og
i en lang og heftig Tale bestræbte han sig for at sværte min
Karakter og faa mig erklæret skyldig i de Beskyldninger, som vare
fremførte imod mig. Iblandt Andet fremkom han med Historien om, at
jeg havde været en Skattegraver, og paa denne Maade vedblev han
i Haab om at vende Retten og Folket imod mig.
Hr. Davidson og Hr. Reid talte derpaa til mit Forsvar. De
fremstillede i ægte Farver Anklagens Beskaffenhed og Anklagernes onde
Hensigter og øjensynlige Tilbøjelighed til at forfølge den Anklagede,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
