Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
sephs første Raadgiver, var født i St. Claire Sogn, Alleghany County
i Pennsylvanien, den 19de Feb. 1793. Hans Fader døde, da han kun
var 17 Aar gammel. Han forblev hjemme paa sin Faders Gaard og
arbejdede som Agerdyrker, indtil han var 25 Aar gammel. Paa denne
Tid begyndte han alvorligt at skjænke Religionen Opmærksomhed og
sluttede sig til et religiøst Samfund, kaldet de Regulære Baptister, i
hvilket Samfund han snart blev ansat som Prædikant og lagde da
Agerdyrkningen tilside. Den 12te Juni 1820 giftede han sig med
Phebe Brook. Efter at han havde været Prædikant i henved 3 Aar,
fik han Ansættelse som Præst for det fornemste Baptistsamfund i
Staden Pittsburg, hvor han snart blev yndet som en god Taler og
blev højt elsket og respekteret baade af sin egen Menighed og af
Folket i Almindelighed. I August 1824, da han havde indehavt
denne Stilling i omtrent 2x/2 Aar, forbausede han sin Menighed ved
at fortælle dem, at han ikke længere kunde tro de Lærdomme, som
han skulde prædike, og som de troede, og derfor vilde han opgive
sit Embede. Han forlod derpaa denne sin anselige Stilling og
arbejdede i to Aar som Garversvend. Imidlertid blev han bekjendt med en
Mand ved Navn Alexander Campbell fra Irland — en berømt Mand
i den religiøse Verden — samt med en vis Walter Scott, en
Skot-lænder af Fødsel, som havde været Medlem af den skandinaviske
Menighed i Pittsburg og var udtraadt af Samfundet samtidig med
Sidney Rigdon. Disse tre Mænd bleve nu Grundlæggere af en ny
Sekt, som kaldes Campbelliter. Rigdon begyndte da atter at prædike,
efter at han var flyttet til Bainbridge, Geuaga County i Ohio, og
vandt snart igjen stor Berømmelse som en grundig og duelig Taler.
De Principer, som han mest udviklede, vare Tro, Omvendelse, Daab
og den Helligaands Gave, som det Nye Testamente lærer, og som de
Sidste-Dages Hellige nu lære. Mange, som troede hans Lærdomme,
flokkedes om ham og bleve døbte, og han oprettede store
Menigheder overalt i denne Del af Staten. Han led undertiden stor
Forfølgelse af sine Modstandere; thi de Lærdomme, som han lærte,
havde for megen Sandhed i sig til at blive antagne af den store
Mængde; men han vedblev utrættelig at prædike, Forfølgelsen
standsede omsider tildels, og hans Indflydelse tiltog mere og mere iblandt
Folket. Hans Tilhængere traf endog Forberedelser til at bygge ham
en passende Bolig, da han var fattig, og Verdens Gods ikke var
nogen Fristelse for ham, thi hans Tanker dvælede bestandig ved det
Aandelige. Hans Stilling var derfor helt smilende og behagelig, da
han saaledes om Efteraaret 1830 blev besøgt af Parley P. Pratt og
hans Brødre. Pratt havde forhen været Prædikant i Rigdons
Menighed. Efter at være bleven overbevist om Mormons Bogs
Guddommelighed og om Præstedømmets Gjengivelse, var han strax rede til
atter at opgive en agtet og æret Stilling; thi i samme Øjeblik, som
han antog »Mormonismen«, vidste han, at han vilde tabe de fleste
af sine forrige Venner tilligemed sin Anseelse og gode Udsigter i
Verden; men dette afskrækkede ham ikke, han valgte hellere at
adlyde Sandheden og tage imod Følgerne; efter derfor at have be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
