Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63 JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
Forandring. Som han dikterede det, saaledes stod det de Gange, jeg
har været Vidne dertil, og jeg var nærværende og kan bevidne flere
saadanne Meddelelser dikterede, hver paa flere Sider.«
Om et Tilfælde af mirakuløs Helbredelse, som samtidig fandt Sted
i Kirken, skriver Parley P. Pratt saaledes:
»Omtrent paa denne Tid var der en ung Dame, som laa meget
syg af en langvarig Feber hos en Familie, der benyttede et af
Husene paa Isaac Morleys Landejendom i Kirtland. Mange af Kirkens
Folk havde besøgt hende og bedet med hende, men Alt til ingen
Nytte. Hun syntes at være lige ved Døden, men vilde ikke samtykke
i at have Lægehjælp. Dette forbitrede storligen hendes Slægt, som
tilligemed mange af Folket i Nabolaget vare meget opbragte og vrede,
idet de sagde: Disse ugudelige Bedragere ville lade hende ligge og
dø foruden en Læge for deres Overtros Skyld, men hvis de gjøre det,
ville vi sagsøge dem derfor.
Under disse Omstændigheder gik Præsident Smith, jeg selv og
nogle andre Ældster for at besøge hende. Hun var saa svag, at Ingen
var bleven tilladt flere Dage i Forvejen at tale højere i hendes
Nærværelse end blot Hvisken, ja endog Døren paa Blokhuset, hvor
hun laa, var behængt med Klæder for at forhindre Larm fra at
trænge ind.
Vi knælede ned og bade alle skiftevis højt, hvorefter Præsident
Smith rejste sig, gik hen til Sengen, tog hende ved Haanden og
sagde med høj Røst: »I Jesu Kristi Navn, staa op og gaa!« Hun
stod strax op, blev paaklædt af en Kvinde, som var ved Haanden,
gik hen til en Stol foran Ilden og satte sig, og deltog derpaa i
Afsyngelsen af en Salme. Huset blev snart overfyldt af Mennesker, og
den unge Dame rejste sig og gav hver af dem Haanden, eftersom
de kom ind, fra hvilken Stund hun var fuldkommen helbredet.«
I samme Maaned (Maj) tilkjendegav Herren sin Villie for sin Tjener
Joseph angaaende Colesvil le-Menighedens Bosættelse for en Tid i
Thompson (et Sted ikke langt fra Kirtland), efter den Forenede
Ordens Regler, om hvilken Orden Aaabenbaringen indeholder nogle Love.
(Se Pagtens Bog, 51de Kap.)
Den 3die Juni forsamledes de Ældster, som ifølge Herrens
Befaling vare rejste ud for at prædike Evangeliet, fra de forskjellige
Dele af Landet, hvor de havde arbejdet, og afholdt den forudbestemte
Konference i Kirtland. Mange Lærdomme og Instruxer bleve ved
denne Lejlighed fremsatte af Joseph, som talede med stor Kraft og
fuld af den Helligaand. Flere af Brødrene bleve udvalgte ved
Aabenbaring og ordinerede til Højpræster eller et højere Embede i det
Melkisedekske Præstedømme efter Guds Søns hellige Orden. Dette var
første Gang, at dette Præstedømmes Myndighed tilfulde blev paalagt
Ældsterne i denne Uddeling, thi før den Tid var ingen af Brødrene
bleven ordineret til højere Embede i Præstedømmet end til en
Ældstes Embede, med Undtagelse af Joseph og Oliver Cowdery, der, som
forhen meddelt, vare blevne paalagte Apostelskabet af Peter, Jakob
og Johannes. Dette var Kirkens fjerde Konference, og
Medlemmernes Antal var nu steget til henved to Tusinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>