Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
telse og redelig Behandling fra Guvernør-Løjtnant Boggs, paa hvem
de hidtil havde stolet, lode de sig overtale til at adlyde. I et Antal
af Halvtreds eller derover af stode derpaa Brødrene deres Vaaben,
som de alene havde brugt til Selvforsvar, medens de tilstedeværende
Mænd, der vare beskyldte for at have deltaget i Træfningen den
foregaaende Aften, udleverede sig selv til Forhør. Efter at have holdt
disse Mænd tilbage i et helt Døgn under Foregivende af, at de skulde
forhøres for Mord, medens Pøbelen truede og skød efter dem, modtog
Oberst Pitcher et Uhr af en af Arrestanterne til Dækning, som han
sagde, af Sagens Omkostninger, førte dem derpaa hen paa en
Kornmark og sagde: »Stik af.«
Hvor troløst og forrædersk Guvernør-Løjtnant Boggs ellers handlede
i denne Sag vil tydelig kunne ses af det Følgende, eftersom ingen
vigtig Bevægelse blev gjort uden hans Sanktion. Han var visselig
Drivfjedren den 20de og 23de Juli, og ved hans Authoritet blev
Pøbelen, som allerede meddelt, omdannet til Milits, for ved List at
bevirke, hvad han og hans Helvedeshær meget vel vidste, ikke kunde
ske ved Lov. Thi hvad de verdslige Love angik, var ikke en eneste
Overtrædelse ført til Protokols eller noget Bevis skaffet tilveje for,
at nogen af de Hellige havde overtraadt dem.
Ikke saa snart havde de Hellige udleveret deres Vaaben, før flere
Kompagnier af denne saakaldte Milits brøde op i forskjellige
Retninger og truede, hvor de kom frem, baade Mænd, Kvinder og Børn
med Døden, hvis de ikke strax forføjede sig bort. I Spidsen for et
af disse Kompagnier saa’ man den velærværdige Isaac McCoy, som
med et Gevær paa Skulderen befalede de Hellige ufortøvet at forlade
Countiet og udlevere alle deres Vaaben. Andre saakaldte Evangeliets
Forkyndere toge ogsaa betydelig Del i Forfølgelsen, idet de kaldte
»Mormonerne« »Menneskehedens fælles Fjende« og glædede sig ved
deres Gjenvordigheder.
Om Aftenerne den 5te og 6te November saas Kvinder og Børn at
flygte i enhver Retning for den ubarmhjertige Pøbel. Omtrent 150
Kvinder og Børn flygtede ud paa selve Prærien, hvor de vandrede
omkring i adskillige Dage uden andet Ly end Himmelens udstrakte
Hvælving over dem og med kun 6 Mænd til deres Beskyttelse. Andre
flygtede i Retning af Missouri-Floden, hvor et Antal vandrende
Kvinder og Børn fandt Ly for Natten hos en Mand ved Navn Barnett.
Medens Kvinder og Børn paa denne Maade uden Naade og
Barmhjertighed bleve jagede i forskjellige Retninger, vare andre af Pøbelen
paa Jagt efter deres Mænd, hvem de dels skøde paa, dels bandt og
mishandlede.
Torsdag den 7de begyndte det paa begge Sider af Flodbredden at
vrimle af Mænd, Kvinder og Børn, samt Gods, Vogne, Kister,
Kufferter, Proviant osv., medens Færgemændene vare travlt beskjæftigede
med at sætte dem over, og da Natten atter sænkede sig over de
Helliges Hoveder, lignede Vildnisset næsten en Lejrforsamling.
Hundreder af Mennesker saas i alle Retninger; Nogle i deres Telte, Andre
i Vogne og atter Andre under aaben Himmel omkring deres
Ildsteder, medens Regnen styrtede ned i Strømme. Mænd søgte efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>