Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB
167
1. At vi respektere Samvittighedsfriheden som naturlig og
ukrænkelig og paa det Helligste tilsikret Enhver af vort frie Lands
Konstitution.
2. At vi betragte enhver Pøbels Handlinger som aabenbare Brud
paa Loven, og Enhver, der deltager i en Pøbels Excesser, er ansvarlig
for Guds og Menneskenes Love for enhver Voldshandling, der udøves
mod en Borgers Liv, Gods eller Rettigheder.
3. At Beboerne af de vestlige Strøg af Staten Missouri ved deres
Forfølgelser af Mormonerne have krænket Samvittighedens hellige
Rettigheder og Menneskelighedens Love.
4. At Guvernøren i Missouri ved at nægte nævnte Folk
Beskyttelse, da de trængtes af Pøbelen, og derimod udsende en Afdeling
principløse Soldater med Ordre til at udrydde dem, har sat en
uudslettelig Plet paa den Ståt, han præsiderer over.
Disse Resolutioner bleve med Begejstring støttede af d’Hrr.
Holmes, Morris og Whitney.
Paa Forslag bleve Resolutionerne vedtagne, hvorefter Mødet hævedes.
Da Ældste Israel Barlow forlod Missouri i Efteraaret 1838, kom
han som Følge af at have forfejlet Vejen eller af andre Grunde til
Des Moines-Floden, tæt ovenfor dens Udmunding i Mississippi-Floden
i det sydostlige Iowa, blottet for Alt; men ved at fortælle Nogle om
sin nødlidende Tilstand, fandt han Venner, som hjalp ham og gave ham
Anbefalingsbreve til flere Herrer, hvoriblandt Doktor Isaac Galland,
hvem han gjorde bekjendt med de Helliges sørgelige Skjæbne. Hans
Beretning vakte Doktorens Medfølelse og Interesse og var den første
Anledning til Kirkens Nedsættelse i og omkring Commerce, Hancock
County, Illinois, thi Broder Barlow begav sig ufortøvet til Quincy,
sit Bestemmelsessted, og bekjendtgjorde sin Samtale med Doktor
Galland for Menigheden. Denne Mand foreslog nemlig Commerce
som et passende Nedsættelsessted for de Hellige, og ifølge den
Underretning, Joseph under sit Ophold i Fængslet modtog derom,
ledtes han til at opmuntre Brødrene til at foretage dette Skridt. En
Komite blev følgelig nedsat for at tage Sagen under Overvejelse og
undersøge, om Iowa Territorium vilde være et andet passende Bosted
for de Hellige.
Den 25de Marts begave Ældsterne Heber C. Kimball og Theodore
Turley sig paa Vejen til Jefferson City for at faa Guvernøren i Tale.
Dog besøgte de først Sheriffen og Fangevogteren i Rav County og
bade dem om en Kopi af den Arrestordre, ifølge hvilken Fangerne
holdtes i Forvaring; men de tilstode, at de havde ingen. Derefter
gik de til Dommer King, som udfærdigede en Slags Arrestordre,
hvoraf ses, at Fangerne allerede havde været arresterede i flere
Maaneder uden saa meget som en Arrestbefaling, og det oveni kjøbet
for Forbrydelser, som man sagde, de havde begaaet i et andet County.
Forsynede med alle de Dokumenter, som fandtes, eller som bleve
udfærdigede for dem vedrørende deres Fængsling, og medbringende
Petitioner til de øverste Dommere i Staten ankom de kort efter til
Jefferson City.
Guvernøren var fraværende. Statssekretæren modtog dem med me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>