Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 184
at der først blev givet os Lejlighed til paa et Gjæstgiveri at indtage
Forfriskninger, endskjønt vi havde rejst en lang og varm
Sommerdag uden at faa Noget at spise. Da vi vare befriede for vore Lænker,
bleve vi strax førte fra Vognen til Fængslet; i næste Øjeblik aabnedes
en stor Falddør, og vi maatte gaa ned i et afskyeligt Fangehul, der
var fuldt af Spindelvæv og Smuds saa vel i Loftet og paa Gulvet som
omkring paa Væggene; dette Sted var vist ikke bleven benyttet eller
rengjort i to Aar; der var hverken Senge, Stole, Vand eller Føde, ej
heller Venner eller noget Menneske, som man kunde bede om en
Drik koldt Vand; thi Brown og alle de andre vare gaaede til et Sted,
hvor de kunde faa Forfriskninger. Da vi fik dette usle Opholdssted
anvist, vare vi nær ved at besvime af Hunger, Tørst og Træthed.
Vi gik op og ned ad Gulvet i nogen Tid, hvorpaa vi haabløse
sank om og ønskede at dø; thi ligesom Elias i gamle Dage, da
Herren spurgte ham: .»Hvad har du her at gjøre?« kunde vi svare
med Profeten: »De have nedbrudt dine Altere og slaaet dine Profeter
ihjel med Sværdet; og jeg, jeg er alene overbleven, og de søge efter
mit Liv, for at tage det fra mig.« (1 Kong. 19: 10.)
Da vi havde været nogen Tid i Fængslet, bragte vor nye
Fangevogter noget Mad til os, men da var jeg for afkræftet til at kunne
spise Noget; jeg smagte kun paa det, der var bleven os bragt;
derefter aabnedes Falddøren, og nogle Stole bleve bragte ind; den nye
Sheriff, Hr. Martin, og hans Medhjælper, Hr. Hamilton, talte dernæst
meget venligt til os, saa at vort Sind tildels igjen blev oplivet. Om
Natten havde vi det koldt og ubehageligt, eftersom der kun var faa
Sengklæder. Næste Morgen blev det os befalet at komme ud af
Fængslet, og noget senere paa Dagen fik vi Lov til at bo i en Etage
højere oppe i et bedre Værelse.
Nu begyndte vi at blive venligt behandlede af vor nye Fangevogter
og Sheriff; thi det var Hr. Brown, som var Skyld i, at vi bleve
daarligt behandlede den foregaaende Aften. Vort Fængsel i Columbia
var en stor Træbygning, delt i to Afdelinger; i den ene boede
Fangevogteren og hans Familie, medens den anden tjente til
Opholdssted for Fangerne.«
I dette deres nye Hjem havde Fangerne tilbragt en Maanedstid,
da de i Begyndelsen af Juli Maaned fik Besøg af nogle Venner fra
Illinois, nemlig Orson Pratt, Søster Laura Phelps og hendes Broder.
»Den 4de Juli,« vedbliver Pratt, »ønskede vi som sædvanlig at
højtideligholde Aarsdagen for Friheden i de Forenede Stater. I den
Hensigt lavede vi et hvidt Flag, bestaaende af Halvdelen af en
Skjorte, hvorpaa Ordet »Frihed« var skrevet med store Bogstaver,
ligesom ogsaa en stor amerikansk Ørn var anbragt med røde Farver.
Vi fik en Stang fra Arrestforvareren, og om Morgenen den 4de var
Flaget ophængt fra Vinduet paa Fængslets Forside ud mod den
offentlige Plads og vajede triumferende i Luften; det blev betragtet af
Byens Indvaanere, som samledes i Hundredevis for at højtideligholde
Nationens Frihedsfest.
Indbyggerne i Byen syntes at være særdeles vel tilfredse med vor
Foranstaltning og sendte en Del af det Middagsmaaltid, som var til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
