Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
£ JOSEPH SMITHS LEVNETSLØB 196
og uskyldige amerikanske Borgere. Kirken havde appelleret til
Guvernører, Dommere og Regenter, og ved dens Præsident appellerede den
nu til Nationens øverste Magistrat og Kongressen, hvor enhver Ståt
i Republiken var repræsenteret — de højeste Authoriteter i Landet.
Der var ingen Hjælp at erholde af nogen af dem og følgelig intet
Andet at gjøre end roligt at overlade det Hele i en retfærdig Guds
Haand, som i sin egen bestemte Tid vil tale sit Folks Sag.
Det er interessant at læse Josephs Mening om de Mænd, som han
kom i Berørelse med under sit Ophold i Washington. »I
Almindelighed,« siger han, »er der kun liden Fasthed og Hæderlighed iblandt
dem, der ere sendte her til for at repræsentere Folket, men derimod
en god Del Pragtsyge og Forfængelighed. De lægge en stor Iver for
Dagen for at vise deres Veltalenhed ved de ubetydeligste Lejligheder
og søge at glimre med deres Vittigheder. Der ses saa megen
Etikette (idet de bukke og skrabe, sno og vende sig), at de, ifølge vor
Mening, derved snarere vise deres Naragtighed end den virkelige
Værdighed, som sømmer sig for en stor Nations Repræsentanter. Dog
er der nogle Undtagelser.«
Fra Washington tog Joseph med Jernbane til Philadelphia, hvor
han ankom den 21de Dec. Brødrene Rockwell og Higbee fulgte efter
med deres Kjørebefordring. Sidney Rigdon forblev tilbage syg under
Doktor Fosters Lægebehandling. Joseph tilbragte nogen Tid i
Philadelphia med at prædike og besøge de Hellige fra Hus til Hus. Under
sit Ophold der blev der givet ham Lejlighed til at prædike i en stor
og rummelig Kirke for en Forsamling paa omtrent 3000 Mennesker.
Ældste Rigdon, der nu var kommen sig en Del og atter var truffet
sammen med Joseph i Philadelphia, talede først og dvælede ved
Evangeliet, hvis Principer han beviste af Bibelen, men turde ikke
gjøre nogen som helst Hentydning til ny Aabenbaring. Da han var
færdig, rejste Joseph sig ligesom en Løve, der var i Færd med at
brøle; og idet han var fuld af den Helligaand, talede han med stor
Kraft og bar Vidnesbyrd om de Syner, han havde havt, om
Engle-besøg og Maaden, hvorpaa han fandt Pladerne, hvorfra han senere
ved Guds Gave og Kraft oversatte Mormons Bog. Han begyndte med
at sige, at dersom ingen Anden havde Mod til at vidne om saa
herligt et Budskab fra Himmelen og om Opdagelsen af saa herlig en
Optegnelse, følte han til at gjøre det som en Pligt imod Folket og
overlade Resultatet i Guds Haand. Den hele Forsamling var ligesom
bedøvet og elektriseret over, hvad de havde hørt, og store Skarer
bleve strax efter døbte i Philadelphia og Omegn, medens paa samme
Tid Grene sprang op hist og her i forskjellige Retninger.
I Slutningen af Januar 1840 forlod Joseph atter Philadelphia, for i
Forening med Brødrene Higbee, Rockwell og Foster at begive sig
tilbage til Washington, hvor han paany havde en Sammenkomst med
Præsident Van Buren, der denne Gang behandlede ham meget uhøfligt.
Det var med den største Uvillie, at han vilde lytte til, hvad Brødrene
havde at sige, og udtalte som Svar hin Sentents, der med Rette har
opnaaet en saa vidstrakt Kundbarhed iblandt de Sidste-Dages Hellige:
»Mine Herrer, eders Sag er retfærdig, men jeg kan Intet gjøre for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>